Sebastian Juul
29-årige har modtaget et helt særligt brev fra staten.
Fødselsraterne falder markant i mange europæiske lande, og flere regeringer søger løsninger for at ændre den bekymrende udvikling.
Udfordringen handler ikke kun om befolkningens størrelse, men også om fremtidens arbejdsstyrke, velfærd og økonomi.
I Frankrig har politikerne nu valgt en direkte og opsigtsvækkende tilgang.
Snart vil hundredtusindvis af 29-årige franskmænd få et brev fra staten, hvor de opfordres til at overveje at få børn, før det er for sent.
Målrettet brev til én aldersgruppe
Brevet er en del af en 16-punktsplan, der skal imødegå landets faldende fødselstal, skriver The Independent.
Ifølge det franske sundhedsministerium er formålet at give målrettet og videnskabeligt baseret information om seksuel og reproduktiv sundhed.
Myndighederne ønsker at undgå den fortrydelse, som mange kan opleve senere i livet, når fertiliteten er faldet.
Valget af 29-årige som målgruppe er ikke tilfældigt. I Frankrig kan kvinder fra denne alder få nedfrosset deres æg uden lægeerklæring.
Desuden dækker den franske socialsikring udgifterne til ægfrysning for kvinder mellem 29 og 37 år.
Brevet skal derfor både minde modtagerne om deres biologiske muligheder og de økonomiske rammer, der allerede er tilgængelige.
Også mændenes fertilitet bliver adresseret.
Ministeriet understreger, at selvom biologiske ure ikke tikker ens for kvinder og mænd, vil mænd også opleve aldersrelaterede fertilitetsændringer.
Breve løser ikke de grundlæggende problemer
Initiativet har dog mødt kritik. Flere tvivler på, at et brev vil have en væsentlig indflydelse på unges beslutning om at stifte familie.
Psykologen Marie-Estelle Dupont påpeger, at strukturelle forbedringer formentlig vil have en større effekt.
Hun foreslår blandt andet en forlængelse af barselsorloven fra 16 til 26 uger som et mere konkret incitament.
Også blandt de unge selv er reaktionerne blandede.
Den 29-årige standupkomiker Paul Brunstein-Compard fra Paris mener, at staten risikerer at tale ned til befolkningen.
Han ønsker i princippet at få børn, men peger på økonomisk usikkerhed og klimafrygt som betydelige hindringer.
For ham og mange af hans jævnaldrende handler beslutningen ikke kun om biologi, men om fremtiden.
Hvis samfundet opleves som mere trygt, mindre diskriminerende og mere optimistisk, kan det ifølge ham have større betydning for ønsket om at stifte familie end et brev i postkassen.
