Sebastian Ilsøth
En af årets mest omtalte skønhedsbehandlinger er lavet af noget, de færreste ville forvente.
Det kunne lyde som noget fra et tv-show, men det er virkelighed på kosmetiske klinikker verden over: ansigtsbehandlinger med DNA udvundet fra laks og ørred.
Denne behandling har hurtigt vundet frem som en af de mest omtalte – og også omdiskuterede – skønhedstrends.
“Av, av”: Abby prøver den nye behandling
På en lille klinik i sydlige Manchester ligger 29-årige Abby i en polstret stol og rynker ansigt, mens en sygeplejerske forsigtigt indsætter en tynd kanyle i hendes kind.
Det, hun får injiceret, er ikke ren fiskesæd, men små DNA-fragmenter, kaldet polynukleotider, udvundet fra fisk.
Polynukleotider siges at kunne stimulere huden til at producere mere kollagen og elastin, fordi fiske-DNA ligner det menneskelige DNA.
For Abby er formålet at reducere akne og rødme og få huden til at se sundere ud.
Kendisser har fremmet trenden
Polynukleotider markedsføres som hudplejens næste store gennembrud.
Berømtheder som Charli XCX og Kardashians har åbent talt om deres begejstring for “lakse-DNA-behandlinger”, og referencer som Jennifer Anistons bemærkning om hendes “laksefarvede hud” har kun bidraget til at øge hypen.
Kosmetikindustrien omtaler allerede behandlingen som et “Benjamin Button-øjeblik”, hvor den angiveligt kan bremse eller vende aldringstegn.
Forskning hævder, at polynukleotider kan forbedre hudens fugt, reducere fine linjer og give en mere jævn hudtone – men der er stadig få solide studier på området.
En dyr og risikofyldt behandling
Behandlingen er ikke billig. En enkelt session koster mellem 200 og 500 pund, og de fleste får tre behandlinger samt vedligeholdelsesbesøg hver sjette måned.
Abby beskriver proceduren som smertefuld, men mener, at den har givet en positiv effekt. Andre har dog ikke haft samme oplevelse.
Charlotte, 31 år og fra New York, fik behandlingen før sit bryllup, men endte med infektion, betændelse og mørkere rande end før. Hun mener, at produktet blev injiceret forkert, og kæmper stadig med ar næsten et år efter.
Eksperter ser potentiale, men advarer mod hastværk
Flere britiske eksperter finder polynukleotider lovende, men understreger, at hypen og industrien er langt foran den videnskabelige forskning.
Der mangler store, uafhængige studier, og i Storbritannien er behandlingerne klassificeret som medicinsk udstyr – ikke som lægemidler. I USA er de endnu ikke godkendt af FDA.
“På grund af den manglende regulering kan produkter, som ikke er blevet ordentligt testet, blive brugt. Det er et reelt problem,” siger Dr. Sophie Shotter fra British College of Aesthetic Medicine.
Regenerativ hudpleje eller bare endnu en trend?
Feltet er stadig nyt, og behandlingen virker forskelligt på folk – nogle får gode resultater, mens andre næsten ikke oplever noget.
Abby håber på færre ar og en sundere hud, mens Charlotte fortryder sin beslutning. Eksperterne er enige om én ting: polynukleotider kan ende med at blive banebrydende – eller bare endnu en skønhedstrend, der blev populær før forskningen kunne følge med.
