Senest.dk
Forside Nyheder Ny forskning: Covid-vaccine kan forlænge kræftpatienters liv

Ny forskning: Covid-vaccine kan forlænge kræftpatienters liv

Virus, bakterie, bacteria, sygdom, sick, celle
Ridersuperone / Shutterstock.com

Covid-vaccine kan forlænge kræftpatienters liv.

Lige nu læser andre

Et nyt håb er blevet tændt i kræftforskningen. En mRNA-baseret coronavaccine – den samme teknologi, der blev brugt under pandemien – viser sig måske at kunne forlænge livet for kræftpatienter, der får immunterapi.

Det afslører et banebrydende studie fra University of Florida og MD Andersen Cancer Center i Texas, hvor forskerne har undersøgt effekten på både forsøgsdyr og over 1.000 patienter.

Ifølge TV 2 viser resultaterne, at de patienter, der blev vaccineret inden for 100 dage efter start af immunterapi, havde en markant længere overlevelse end dem, der ikke blev vaccineret.

”Vi blev forbløffede over de resultater, vi så hos vores patienter,” siger stråleonkolog Adam Grippin, en af forskerne bag undersøgelsen, til tidsskriftet Nature, hvor studiet er blevet offentliggjort.

For patienter med ikke-småcellet lungekræft steg overlevelsen fra 21 til 37 måneder, mens vaccinerede patienter med modermærkekræft levede så længe, at forskerne endnu ikke har kunnet beregne et gennemsnit.

Læs også

Forskerne mener, at vaccinerne fra Pfizer og Moderna aktiverer immunsystemet på en måde, der gør kroppen bedre til at bekæmpe kræftceller.

Et særligt troværdigt studie

I Danmark kalder Marco Donia, professor i klinisk onkologi ved Københavns Universitet, resultaterne lovende. Immunolog Søren Riis Paludan fra Aarhus Universitet betegner studiet som ekstra troværdigt.

Begge forskere understreger dog, at der er brug for større kliniske forsøg, før man kan tale om et egentlig gennembrud.

Alligevel har resultaterne potentiale til at ændre fremtidens kræftbehandling. Søren Riis Paludan påpeger, at det ikke er umuligt, at vacciner en dag kan blive anvendt som et supplement til immunterapi.

Læs også

I USA håber forskerne at udvide forsøget, men politisk modstand mod mRNA-teknologien har hæmmet bevillingerne.

På trods af modstanden mener flere eksperter, at de lovende resultater bør forfølges. Som Bloomberg-klummeskribent Lisa Jarvis skriver: ”Potentialet for at hjælpe kræftpatienter er enormt.”

Ads by MGDK