Senest.dk
Forside Nyheder Nye kørekortregler er på vej: Alle danske bilister skal forberede...

Nye kørekortregler er på vej: Alle danske bilister skal forberede sig

kørekort
Foto: Shutterstock

Snart skal alle forholde sig til nye kørekortregler.

Lige nu læser andre

Danske bilister skal forberede sig på store forandringer, når EU’s kommende køreplanspakke træder i kraft.

Et nyt direktiv er på vej, og det vil påvirke alt fra designet af kørekortet til reglerne for, hvornår unge må begynde at køre.

Selvom ændringerne først ventes at blive gældende i 2027, er planerne allerede ved at blive lagt.

Fælles kørekort på tværs af EU
En af de mest markante ændringer er introduktionen af et digitalt kørekort, der skal være gyldigt i hele EU.

Danskere er allerede vant til at bruge det digitale kørekort i appen, men fremover vil det blive ensartet og gælde på tværs af landegrænser.

Læs også

EU vil også oprette et fælles register, som skal gøre det lettere at håndhæve kørselsforbud og udstede bøder – selv hvis forseelsen sker uden for hjemlandet.

Ændringer i alder og vægtgrænser
Unge bilister får også mere frihed, hvis EU får sin vilje.

Man skal kunne tage kørekort som 17-årig – både til bil og lastbil – så længe en erfaren chauffør er med i bilen.

Om Danmark vil implementere denne regel, er dog op til Folketinget, da det er frivilligt for medlemslandene at tilslutte sig ordningen.

Elbilister kan til gengæld glæde sig over at kunne køre med tungere læs, da vægtgrænsen for kørekort i kategori B hæves fra 3.500 til 4.250 kilo – men kun for biler, der kører på el eller andet alternativt brændstof.

Læs også

Strammere regler for nye bilister
Nye bilister skal også forberede sig på strengere krav. I de første to år efter at have bestået køreprøven vil der være nul-tolerance for alkohol, og straffene for trafikforseelser vil blive skærpet.

Køreundervisningen vil også blive opdateret med flere emner på pensum.

Blandt andet vil kørsel i dårligt vejr og hensynsfuld kørsel med fokus på miljøet blive en større del af undervisningen.

Samlet set ser det ud til, at EU ønsker at gøre trafikken mere ensartet, sikker og klimavenlig.

Danske bilister kan derfor forvente både øget frihed og nye restriktioner, når de nye regler træder i kraft.

Ads by MGDK