Hvad sker der egentlig med os, når livet når sin ende?
Lige nu læser andre
Der er mange emner, vi sjældent taler om, men som vækker nysgerrighed hos de fleste. Et af dem er døden – ikke i en filosofisk eller åndelig forstand, men helt konkret: Hvad sker der rent fysisk med kroppen, når hjertet stopper med at slå?
Dette spørgsmål bliver ikke mødt med teoretiske gæt, men med praktisk erfaring fra en, der kender processen på første hånd: Den amerikanske bedemand Victor M. Sweeney deler åbent sine indsigter i en samtale med Ladbible Stories, hvor han besvarer det, mange undrer sig over, men sjældent taler højt om.
Kroppen reagerer straks – men ikke på den måde, man måske forestiller sig
Ifølge Sweeney findes der ikke et entydigt forløb, der følger efter døden – det afhænger af flere faktorer. Temperatur, luftfugtighed og hvor hurtigt kroppen bliver fundet, spiller alle en vigtig rolle.
Begrebet “post-mortem interval” refererer til perioden fra dødsfaldet til kroppen bliver håndteret, hvad enten det er afhentning, nedkøling eller balsamering. Og det første døgn kan udvikle sig på mange måder.
Læs også
Sweeney beskriver, hvordan blodet begynder at samle sig i de nederste dele af kroppen – et fænomen kaldet “livor mortis”. Over tid bliver blodet tykkere og får en konsistens, der kan minde om gelé.
Bakterierne får frit spil
Men det er ikke kun blodet, der forandrer sig. Allerede inden for en time begynder kroppens egne bakterier at bryde sig løs. De mikroorganismer, der normalt hjælper os med at fordøje mad, får nu frit løb, da immunforsvaret svigter samtidig med livets ophør.
Uden modstand begynder bakterierne at nedbryde kroppen indefra. Dette er grunden til hævelse og misfarvning, især hvis kroppen ikke nedkøles eller behandles hurtigt.
Balsamering handler ifølge Sweeney om at bremse disse biologiske processer og “bevare kroppen i ro”, indtil begravelsen kan finde sted. I nogle tilfælde kan kroppen forblive næsten uændret i et døgn, hvis omgivelserne er kølige og stabile.
Læs også
I andre tilfælde går forrådnelsen hurtigt – især i varme omgivelser eller hvis kroppen er urørt i længere tid. I sådanne situationer kan nedbrydningen være i gang, før nogen når frem.
Sweeney understreger dog, at døde kroppe ikke nødvendigvis er farlige. Det handler mere om, hvordan de håndteres, og om at forstå, at kroppen stadig er under forandring efter døden – men med andre regler, end vi er vant til.