Sebastian Ilsøth
Eksperter har kigget på prisen på en liter benzin – og hvor urealistisk den er.
Mens den danske regering forsøger at lette presset på bilisterne ved at reducere brændstofpriserne, er situationen en helt anden i Sverige. Her taler man ikke om rabatter, men om prisstigninger, der kan få selv de mest brændstoføkonomiske bilejere til at føle sig usikre.
Svante Mandell fra Sveriges Ekonomiske Forskningsinstitut understreger, at målet er tydeligt: For at Sverige skal kunne nå sin klimaneutralitetsmål i 2045, er det nødvendigt at hæve brændstofpriserne markant – op til omkring 23 danske kroner per liter benzin.
Det skriver bilmediet Boosted.
Dansk prisnedgang – svensk prisstigning
I Danmark har regeringen netop annonceret en række tiltag for at sænke benzinpriserne. Bl.a. henviser man til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der vurderer, at forbrugerne betaler unødigt meget.
I Sverige ser man dog frem mod implementeringen af ETS2, EU’s nye kvotesystem for brændstoffer, som vil lægge en ekstra byrde på bilejere med fossildrevne biler. Ifølge Mandell er der ingen vej udenom – regningen vil ende hos bilisterne.
Der er dog én ting, som svenskerne foreløbig har sat på pause. Regeringen har udsat den længe ventede rapport om, hvordan Sverige skal leve op til sine klimamål – sandsynligvis for at undgå at støde bilisterne i en valgperiode. Rapporten forventes at komme i 2026.
Regeringernes pres fra kvoter og klima
ETS2 er ikke kun et svensk initiativ. Danmark skal også implementere kvotesystemet, og klima- og forsyningsminister Lars Aagaard har allerede i et skriftligt svar til Folketinget skitseret konsekvenserne: Fra december 2023 til 2027 forventes benzinprisen at stige med 1,09 kroner per liter, mens diesel vil stige med 1,17 kroner.
Og det stopper ikke her. I januar 2024 og igen i januar 2025 har regeringen valgt at hæve afgifterne endnu en gang. Samtidig bliver kvoterne gradvist strammere frem mod 2030, hvilket vil presse priserne endnu højere – uanset hvad de nationale mål måtte være.
