Senest.dk
Forside Nyheder Branche med bøn til regeringen: Hjælp os – ellers vil...

Branche med bøn til regeringen: Hjælp os – ellers vil vi miste milliarder

mette frederiksen
Shutterstock

Er du en af de ramte?

Lige nu læser andre

Dansk musik står over for en alvorlig økonomisk trussel som følge af kunstig intelligens (AI), viser en ny rapport fra Koda og IFPI. Rapporten, udarbejdet af HBS Economics, peger på, at AI skaber en skæv konkurrencesituation mellem menneskeskabt musik og fuldt AI-genereret musik, som på sigt kan føre til store tab for den danske musikindustri. Ifølge rapporten, der også refererer til en lignende analyse fra den internationale rettighedsorganisation CISAC, vil AI-genereret musik alene i 2030 medføre et omsætningstab på omkring 2 milliarder kroner årligt – svarende til 28 procent af den nuværende omsætning.

En yderligere bekymring er, at AI-tjenesterne er blevet trænet på ophavsretsbeskyttet musik fra danske musikere uden tilladelse eller betaling.

Koda og IFPI: AI skal udvikles ansvarligt og med respekt for kunstneres rettigheder

Koda og IFPI understreger, at det ikke handler om at være imod AI, men om at fremme en ansvarlig udvikling af AI, hvor gennemsigtighed, tilladelse og rimelig betaling er i fokus.

Nicky Trebbien, juridisk og politisk direktør i Koda, udtaler:
“Rapporten viser dramatiske tal, da AI-tjenesterne med vilje udnytter musikskabernes arbejde uden tilladelse og betaling. De bygger tjenester, der genererer musik, som direkte konkurrerer med den menneskeskabte musik, der er grundlaget for deres egen forretning. Det er unfair og uetisk konkurrence, ikke innovation,” siger Nicky Trebbien og fortsætter:
“Hvis mere end en fjerdedel af økonomien forsvinder, vil det have fatale konsekvenser for musikmiljøet. Det vil gøre det sværere at leve som musikskaber, og vi risikerer at overlade musikproduktionen til tech-firmaer fremfor at lade rigtige mennesker skabe den. Det er noget, vi som samfund ikke bør acceptere. Derfor er politisk handling nødvendig nu for at sikre økonomien i dansk musik.”

Læs også

Rikke Johan Bak, Kommunikations- og Public Affairs direktør i IFPI Danmark, tilføjer:
“Rapporten dokumenterer for første gang den reelle økonomiske trussel mod dansk musik fra fuldt AI-genereret musik. Vi taler ikke om en fjern fremtid, men om en udvikling, der allerede er i gang. Det er derfor afgørende, at vi sikrer en ansvarlig udvikling af AI, hvor musikskabernes rettigheder respekteres. Ellers risikerer vi at underminere fundamentet for dansk musikøkonomi.”

Danmark bør lede vejen

Koda og IFPI opfordrer til, at der etableres klare og ansvarlige rammer for brugen af generativ AI i musikbranchen. Det handler ikke om at stoppe AI, men om at sikre, at udviklingen sker med respekt for kunstnernes rettigheder og for at sikre musikøkonomiens bæredygtighed. De opfordrer desuden regeringen til at bruge det danske EU-formandskab til at etablere klare spilleregler. Dette bør inkludere krav om eksplicit tilladelse fra rettighedshavere og gennemsigtighed fra AI-virksomheder, når de bruger musik til at træne deres modeller og tilbyde AI-tjenester. Ligesom ved al anden musikbrug bør der være licensaftaler, der sikrer fair betaling.

Den 18. september vil Kulturministeriets konference om ophavsret og kunstig intelligens sætte fokus på netop dette emne. Her vil eksperter og rettighedsaktører diskutere de juridiske udfordringer og mulige løsninger til fremtidens regulering af AI.

Nøgletal fra analysen:

Læs også

Danske tal (HBS Economics):

  • Omsætning i 2024: 6,4 mia. kr.
  • Forventet omsætning i 2030 uden AI: 7,2 mia. kr.
  • Forventet omsætning i 2030 med AI: 5,2 mia. kr.
  • Årligt tab i 2030: 2,0 mia. kr. (28 %)
  • Akkumuleret tab i perioden 2025-2030: 6,9 mia. kr.
Ads by MGDK