Senest.dk
Forside Dyreverdenen Fisker fandt død kæmpehaj i vandet: Fik sig et chok,...

Fisker fandt død kæmpehaj i vandet: Fik sig et chok, da han så hvad der gemte sig i maven

Fisker fandt død kæmpehaj i vandet: Fik sig et chok, da han så hvad der gemte sig i maven
Privatfoto

Det var et vildt syn, en fisker blev mødt af, efter at han fik en kæmpehaj på krogen. Den gemte en vild overraskelse i maven (se videoen nederst).

Lige nu læser andre

Hajer er naturligt set nogle imponerende og skræmmende væsener.

Når de svømmer rundt dybt under havets overflade, kan den spidse rygfinne give et uhyggeligt indtryk – noget, som mange nok husker fra Steven Spielbergs klassiske film Dødens Gab fra 1975.

Men i virkeligheden er hajer ikke anderledes end mange andre dyr, der fredeligt holder sig for sig selv.

Selvom de ofte anses som glubske og farlige rovdyr, kan de også overraske os – noget, der skete for den 46-årige fisker Mathew Orlov, som fortæller sin historie til Daily Mail.

En mandag opdagede han en syvgællet haj, der lå og flød på havets overflade. Hajen var død, efter at være blevet angrebet af et andet dyr, og Mathew besluttede sig for at trække den næsten tre meter lange fisk ombord på sin båd. Men da hajen lå på bådens dæk, lagde han mærke til noget underligt.

Læs også

Noget bevægede sig inde i hajens mave, hvilket fik Mathew til at tage en kniv og skære op i dyret. Det viste sig at være en klog beslutning, for den syvgællede haj var en hun, og hun bar på levende unger – hele 98 af dem.

“Da jeg så maven bevæge sig, sprang instinktet bare til. Jeg har aldrig gjort noget lignende før, men vidste, at jeg måtte få ungerne ud så hurtigt som muligt,” fortæller han til avisen.

Mathew fik hurtigt de små hajunger ud af moderen, og efterfølgende smed han dem overbord, hvor de straks svømmede ud i havet og kunne klare sig selv.

“Jeg elsker havet og respekterer hajerne som en vigtig del af økosystemet. Jeg tror, ungerne har en god chance for at overleve,” siger Mathew, der valgte at beholde moderen og spise hajens kød.

Videoen af Mathews handling har siden spredt sig verden over og er blevet set af tusindvis af mennesker.

Ads by MGDK