Fra næste år har landets pensionister god grund til at smile.
Lige nu læser andre
I 2026 kan landets pensionister forvente en økonomisk opmuntring, da folkepensionen vil stige med 4,8 procent – den største procentvise forhøjelse siden 2010, skriver Ekstra Bladet.
Forhøjelsen skyldes de generelle lønstigninger i 2024, som nu afspejles i reguleringen af de offentlige ydelser. Ifølge Mads Moberg Reumert, cheføkonom hos Danica Pension, der har analyseret tallene, vil denne ændring have en mærkbar indvirkning på mange pensionisters økonomi.
En enlig folkepensionist uden supplerende indkomst vil få sin årlige udbetaling før skat hævet fra 186.324 kroner til 195.276 kroner. For pensionister, der bor sammen med ægtefælle eller samlever, stiger ydelsen fra 137.520 kroner til 144.132 kroner.
“De fleste folkepensionister vil helt sikkert mærke, at de får flere penge på kontoen. Dog har vi været igennem en periode med store prisstigninger på mange varer, og derfor vil der stadig være pensionister, der føler, at pengene ikke rækker så langt,” siger Mads Moberg Reumert.
Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet er ens for alle, mens tillægget afhænger af, om man er enlig eller bor sammen med en partner, og det reduceres gradvist, hvis man har supplerende indkomst over en bestemt grænse.
Læs også
Den markante stigning skyldes den metode, der bruges til at beregne folkepensionens størrelse, hvor de generelle lønstigninger fra to år tidligere spiller en central rolle. I 2024 steg lønningerne.
“Lønudviklingen for to år siden var ret høj, og derfor vil stigningen ved årsskiftet også være mærkbar,” forklarer Mads Moberg Reumert.
Efter flere år med høj inflation og stignende priser på blandt andet fødevarer og energi, falder forhøjelsen på et tidspunkt, hvor mange pensionister allerede har mærket presset på husholdningsbudgettet.
Forhøjelsen træder i kraft 1. januar 2026.