Efterspørgslen er på himmelflugt.
Lige nu læser andre
Sol, strand og imponerende vandlande. I år er det ikke de klassiske charterdestinationer som Spanien og Grækenland, der topper ferieudsalget – det er Egypten.
Rejseselskabet Sunweb rapporterer om næsten udsolgte afgange til Hurghada i skolernes sommerferie, især fra Aarhus og København, hvor pladserne hurtigt forsvinder. Sunweb er desuden den eneste udbyder, der tilbyder flyvninger til Egypten hele året fra begge byer.
Stor efterspørgsel
Sammenlignet med samme periode sidste år er salget til Hurghada steget med hele 55 procent. Selskabet sender nu over 10.000 danskere til Rødehavets solfyldte kyster. Ifølge Sunwebs landechef for Danmark og Sverige, Jan Lockhart, ser det ikke ud til, at efterspørgslen aftager efter sommeren:
“Vi har aldrig set så stor interesse for sommerrejser til Egypten, og det stopper ikke her.”
Læs også
Han fremhæver især den stigende interesse fra jyderne, som står for en stor del af efterspørgslen på vinterrejser, der allerede er tre gange højere end på samme tidspunkt sidste år.
Mere ferie for pengene
Egyptens popularitet skyldes ikke kun de stabile temperaturer og de smaragdgrønne strande. Ifølge Sunweb tilbyder landet også stor værdi for pengene – komfortable hoteller og gode faciliteter til en lavere pris end mange europæiske alternativer. Hoteller med direkte adgang til stranden, egne vandlande og all inclusive-tilbud appellerer især til familier og grupper af forskellige generationer.
Samtidig har de egyptiske myndigheder målrettet arbejdet på at øge landets appel som feriedestination. I 2024 steg antallet af internationale turister med 21 procent til 15,8 millioner, og ifølge Egypt Independent forventes væksten at fortsætte ind i 2025.
“Efterspørgslen på vinterrejser til Egypten er nu tre gange så høj som sidste år, og det er primært jyderne, der driver denne vækst. Jyderne siges at have en god fornemmelse for gode tilbud, og rejser til Egypten er netop det,” siger Jan Lockhart.