Sebastian Ilsøth
Der er nye regler på vej.
Antallet af biler uden partikelfilter faldt fra 2.500 til 800 daglige køretøjer i miljøzonerne op til 1. oktober 2023, da de nye regler trådte i kraft. Ved starten af 2024 var antallet reduceret til omkring 300 køretøjer om dagen, som ikke overholdt miljøzonekravene. Dette fremgår af en ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, udarbejdet for Miljøstyrelsen.
Da der kan være flere registreringer af det samme køretøj, der passerer gennem forskellige kontrolposter i en miljøzone, samt at visse køretøjer er undtaget fra reglerne, er det faktiske antal af køretøjer, der ikke overholder reglerne, endnu lavere.
Fra 1. oktober 2024 kræver kommunalbestyrelserne i København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg, at dieselpersonbiler skal være udstyret med partikelfilter eller opfylde Euronorm 5-standarden for at kunne køre lovligt i miljøzonerne.
Over 100 millioner fotos af biler
I en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet Technical Sciences fremgår det, at forskerne bag rapporten har benyttet nummerpladedata, indsamlet via både faste og mobile kameraer, til at analysere trafikken i miljøzonerne. Fra 4. maj 2023 til 3. maj 2024 blev der registreret cirka 105,5 millioner observationer gennem trafikovervågningen.
Rapporten præsenterer resultaterne af en sammenkøring af data fra nummerpladefotografering og Motorstyrelsen.
Dataene, leveret af Sund & Bælt, er blevet brugt til at estimere effekterne af miljøzonekravene på udledning af forurenende stoffer fra dieselbiler, luftkvalitet samt sundhedsmæssige og samfundsmæssige omkostninger. Nummerpladedata fra Sund & Bælt er anonymiserede, så nummerpladerne ikke kan identificeres i rapporten.
Ifølge DCE’s beregninger vil de nye miljøzonekrav medføre en reduktion af NOx-emissionerne på 4% og en nedgang i partikeludledning på 36% på Jagtvej i København.
Jagtvej er repræsentativ for en typisk trafikeret bygade i en miljøzone, og lignende resultater observeres også for 99 undersøgte gader i København, hvilket bidrager til en forbedring af luftkvaliteten.
Zoneeffekter på økonomi og sundhed
På landsplan anslår forskerne, at de strengere miljøzonekrav vil give en samlet økonomisk gevinst på cirka 10 millioner kroner i 2024 gennem sparede sundhedsomkostninger. Dette svarer til 0-1 forhindret for tidligt dødsfald og reduceret sygelighed.
Effekten af kravene vil mindskes over tid, efterhånden som flere dieselbiler opfylder kravene på grund af udskiftning af bilparken. På længere sigt forventes den akkumulerede effekt at være cirka 56 millioner kroner frem til 2035, svarende til 2-3 undgåede for tidlige dødsfald.
