De står på bordet hvert år, men de færreste ved, hvor langt tilbage de egentlig går.
Tænk på julebordet derhjemme. Fadet med klejner, skålen med pebernødder, de små brunkager ved siden af kaffen.
De fleste af os tager dem for givet. Men nogle af dem er så gamle, at de blev bagt længe før sukker overhovedet fandtes i danske køkkener.
Det fortæller Oetker i en gennemgang af de danske julekagers historie, og flere af historierne er overraskende.
Ældre end sukkeret selv
Tag klejnen. Den regnes for den ældste af alle julekager og går helt tilbage til middelalderen, hvor man stegte dejen i fedtstof i en gryde, fordi komfuret endnu ikke var opfundet.
Pebernødderne er lige så gamle. Dengang blev de lavet af rester af rugbrødsdej, rørt sammen med krydderier og honning. Sukker kom nemlig først til Europa i 1500-tallet. Navnet stammer fra det nedertyske “Pfeffernüssen”, og fordi der ikke var hævemiddel i, blev de næsten så hårde som rigtige nødder.
Da honningkagen kom til byen
Honningkagen voksede ud af den tyske lebkuchen. Den blev første gang beskrevet i Danmark i 1783, da Christian Rasch åbnede et bageri i Christiansfeld. Byen er stadig kendt for sine honningkager den dag i dag, og det oprindelige bageri findes endnu.
Jødekagerne er lidt yngre. Opskrifterne kan spores tilbage til 1856. Oprindelig blev de drysset med kardemomme, hvor man i dag bruger kanelsukker og mandelsplitter. Navnet er der ingen helt sikker forklaring på, men man er enige om, at de lignede kagerne fra de jødiske bagerier i København.
Selv brunkagen gemmer på en overraskelse. Den hed tidligere bare peberkage, og i Sverige kaldes den stadig pepparkakor. Først omkring midten af 1800-tallet blev navnet brunkager almindeligt, i takt med at jernkomfuret vandt frem og gjorde det nemmere at styre varmen.
Og vaniljekransen, som ellers føles moderne, kan føres helt tilbage til 1840’erne.
Så næste gang du napper en klejn fra fadet, er det altså en lille bid Danmarkshistorie, du har mellem fingrene. Du kan selv finde opskrifterne på de gamle klassikere hos Oetker.