Forside Livsstil Hvorfor er der egentlig en mandel i risalamanden? Historien er...

Hvorfor er der egentlig en mandel i risalamanden? Historien er ældre, end mange tror

Hvorfor er der egentlig en mandel i risalamanden? Historien er ældre, end mange tror
Illustrationsfoto / AI-genereret

Vi tror, den er helt vores egen. Men mandlen gemmer på en fransk fortid.

Du kender ritualet. Desserten bæres ind, alle roder forsigtigt rundt i deres portion, og en enkelt heldig sjæl fisker den glatte mandel op fra bunden af skålen.

Men har du nogensinde tænkt over, hvorfor den mandel egentlig ligger der?

Svaret fører os helt til Frankrig. For selvom risalamande bærer et fransk navn, er den ifølge opskrifter.coop.dk i virkeligheden “et pæredansk påfund”. Det er selve mandel-legen, der er hentet sydfra.

Fra fransk bønne til dansk mandel

På helligtrekongersdag fejrer franskmændene med en kage, de kalder Gateau de Roi, kongens kage. Og nede i kagen gemmer der sig noget særligt: en lille bønne, som hele selskabet kæmper om at finde.

Den heldige, der bider i bønnen, bliver kronet som konge for aftenen og får lov at bestemme.

Da danskerne tog ideen til sig, byttede de bønnen ud med en mandel. Men kongetitlen fulgte ikke med. Herhjemme vinder man i stedet håneretten til næste jul, hvor resten af selskabet igen får en chance for at slå til.

Derfor blev grisen gevinsten

Så er der selve præmien. Den klassiske gevinst var en marcipangris, gerne “en tyk og blød en af slagsen med rødt sløjfebånd om maven”.

Og grisen var ikke tilfældig. Den var et symbol på selve julens overflod. Flæskestegen var hovedretten juleaften, og gennem december blev der lavet sylte og leverpostej, mens et stort grisehoved kunne pryde middagsbordet.

Marcipan var på den tid en helt særlig, sød delikatesse. En marcipangris var derfor den helt rigtige forkælelse til aftenens vinder.

Vil man spore de første af slagsen, skal man en tur forbi København. Her formede konditoriet La Glace omkring 1870 nogle af de allerførste små julegrise af marcipan.

Ads by MGDK