Jesper Bengtson
Alle kender talemåden, men biologien bag den holder slet ikke.
Lige nu hænger den på vinduer, pynt og slikposer over hele landet. Den lille, sorte flagermus med de udspilede vinger er blevet et fast billede på det uhyggelige, og den har i generationer måttet lægge krop til vores Halloween-gys.
Men bag den dystre stjernestatus gemmer der sig en hel stribe misforståelser. Og den allerstørste sidder gemt i et udtryk, de fleste af os har brugt uden at tænke over det: “blind som en flagermus”.
For den er simpelthen forkert.
Flagermus er nemlig slet ikke blinde. Det skriver San Diego Natural History Museum, som har brugt år på at rydde op i mytologien om dyret.
“Flagermus er ikke blinde, men deres syn er begrænset, mest på grund af øjnenes størrelse,” forklarer museet. Alle arter kan se, og nogle har faktisk fremragende nattesyn. En enkelt art, den californiske bladnæse, menes at kunne se i mørket på et niveau, der minder om moderne militært natudstyr.
Myten om blodet er lige så sejlivet. Mange tror, at flagermus er ude efter at suge blod, men her er sandheden nærmest det modsatte.
Ud af de omkring 1.300 arter, der findes i verden, er det kun en håndfuld, der overhovedet lever af blod. De tre vampyrflagermus-arter findes udelukkende i Central- og Sydamerika og i Mexicos troper. Herhjemme skal man lede forgæves.
De fleste flagermus lever af noget helt andet. To ud af tre arter æder insekter, mange af dem de skadedyr, der plager vores haver og marker. Andre lever af frugt eller nektar.
Og netop dér ligger den egentlige pointe. Flagermus er blandt naturens mest nyttige dyr. De støvsuger nætterne for myg og møl, og de bestøver planter som agave, bananer og mango. Mange af de afgrøder, vi tager for givet, har vi flagermusene at takke for.
Så selvom flagermusen for længst er blevet et fast symbol på uhygge, er den i virkeligheden en af de bedste venner, naturen har.
