Jesper Bengtson
Græsset glitrer hvidt, bilruden er dækket. Men hvornår kom det egentlig?
Du trækker gardinet fra, og haven er pudret hvid. Græsstråene står stive, bilen skal skrabes, og alt ser ud, som om nogen har drysset flormelis ud over det hele i løbet af natten.
Det er rim. Og selvom det ligner sne, er det noget helt andet.
Rim er vanddamp, altså vand i gasform, der bliver til fast stof. Det sker, når en overflade ude i det fri køler så meget ned, at den passerer det såkaldte dugpunkt. Det skriver National Geographic Education.
Dugpunktet er det punkt, hvor luften bliver så kold, at vanddampen slår sig ned som væske. Og når overfladen er under frysepunktet, fryser den væske med det samme. Tilbage ligger bittesmå iskrystaller.
Derfor rammer det lige netop græsset
Rim dannes næsten altid om natten, når luften er på sit koldeste. Og det er ingen tilfældighed, at det er græsset, bilruden og taget, der bliver hvide først.
De overflader vender op mod den klare nattehimmel og afgiver deres varme til den. De bliver derfor koldere end luften omkring dem, og det er præcis dér, rimen får fat.
Rim er mest almindeligt i lavtliggende områder, forklarer National Geographic. Kold luft er tung og synker ned, så den samler sig i lavninger og dale. Og i egne med meget tåge ligger rimen tit tykt, fordi der er rigeligt med fugt i luften.
Fænomenet findes i flere former. Den klassiske hvide variant på jorden og udendørs genstande kaldes rimfrost. En anden type opstår, når en kold vind blæser hen over grene og stolper, mens den velkendte isblomst på vinduet dannes, når kold luft ude møder fugtig luft inde.
Rimen holder sjældent længe. Så snart solen står op og varmer luften omkring de hvide overflader, smelter den hurtigt væk igen. Derfor er den tidlige morgen det eneste tidspunkt, du virkelig kan nå at se den.
