Jesper Bengtson
Hold op med at stirre ned i mulden. De mest spændende arter vokser et helt andet sted.
De fleste har et fast billede på nethinden. Svampejagt er at gå langsomt gennem skoven med blikket boret ned i mulden, på jagt efter noget der stikker op mellem blade og nåle.
Men en stor del af de mest spændende svampe står slet ikke dernede. De sidder i øjenhøjde eller endnu højere, direkte på træernes stammer. Det skriver Bolius, der har talt med seniorrådgiver Iben Margrete Thomsen fra Københavns Universitet.
Tag østershatten. Den vokser i tætte tuer ude på stammerne, hvid og tragtformet, og den dukker ofte frem om vinteren, når resten af svampesæsonen for længst er forbi. Den er spiselig, og den hænger lige foran næsen på dig, hvis du bare løfter blikket.
Lidt højere oppe sidder tøndersvampen. Den klamrer sig fast på stammen af bøg og birk med grå, hovformede frugtlegemer, og undersiden er hvid. Men den er ikke uskyldig. Tøndersvampen kan nedbryde træet indefra, så stammen til sidst knækker, og hele toppen braser ned.
En anden med kræfter i er svovlporesvampen. Den er gylden og orange og slår sig gerne ned på eg, fuglekirsebær og pil. Sidder der mange frugtlegemer, kan den få stammen til at bryde sammen.
Så er der de rolige af slagsen. Judasøre gror kun på dødt ved, har en brun, næsten ørelignende form, og den er faktisk spiselig. Den trives bedst i de kølige efterårsmåneder.
Og gul fløjsfod, der trods navnet er orange. Den sætter sig i tætte klynger på død bark på hestekastanje og bøg, og også den er mest fremme om vinteren.
Næste gang du går en tur i skoven, så prøv at løfte hovedet lidt. De store oplevelser gemmer sig ikke altid nede i bunden. Nogle af dem hænger fast på selve stammen, i øjenhøjde eller højere endnu.
