Jesper Bengtson
En makaber historie fra 1758 har fulgt udtrykket i århundreder, men holder den egentlig?
Du kender det. Himlen åbner sig, og vandet vælter ned i store, tunge dråber, der smælder mod asfalten. Så er det, nogen siger det: “Det regner skomagerdrenge.”
Men hvorfor i alverden skomagerdrenge? Hvad har læderhåndværk med et regnskyl at gøre?
Det har sprogforskeren Johs. Nørregaard Frandsen set nærmere på i Kristeligt Dagblad. Og svaret rummer både en grum myte og en langt mere jordnær sandhed.
Først definitionen, som den lyder: “Når det regner skomagerdrenge, så regner det kraftigt, vælter ned, og dråberne er store og tunge.” Det skriver Kristeligt Dagblad.
Den grumme historie fra Læderstræde
Den mest dramatiske forklaring fører tilbage til året 1758.
Her skulle en skomager ved navn Carl Jepsen have behandlet sine lærlinge forfærdeligt. Da en dreng lavede en fejl med læderet, blev han angiveligt smidt ud ad vinduet med døden til følge. Og han var ikke den eneste, der mødte den skæbne.
Billedet af drengekroppe, der faldt tungt mod brostenene, skulle så have sat sig fast som et udtryk for noget stort og tungt, der vælter ned fra oven.
En god historie. Men den holder vist ikke. Den kan nemlig ikke bekræftes i nogen retsprotokoller, og udtrykket er faktisk ældre end 1758.
Drenge der sejlede i rendestenen
En mere sandsynlig forklaring handler om helt levende skomagerdrenge.
Ifølge ordbogsmanden T. Vogel-Jørgensen brugte lærlingene deres ugentlige fridag på at lave ballade og forstyrre det pæne borgerskab. Når regnen så væltede ned, mødte de op og sejlede på rendestensbrædderne i de oversvømmede gader.
“Skomagerdrengenes skarnsstreger i regnvejret blev ifølge Vogel-Jørgensen til, at det regnede skomagerdrenge,” lyder forklaringen.
Andre bud trækker i andre retninger. Nogle peger på en forbindelse til drikkepenge, andre på, at skomagerdrengene netop blev sendt ud på ærinder, når det silede ned.
Men den egentlige rod ligger slet ikke i Danmark. Udtrykket stammer fra frisisk og plattysk “dat regent schoosterjungs” og er altså vandret ind i dansk sydfra.
Og vi er ikke de eneste, der maler et billede, når himlen åbner sig. I Norge siger man, at det sner gamle kjærringer, og på engelsk regner det som bekendt katte og hunde.
