Jesper Bengtson
Det sker på et øjeblik, når du kommer ind fra kulden.
Du kender følelsen. Det er råkoldt udenfor, og du skynder dig ind i den varme butik eller op i bussen. Og lige der, i det sekund varmen rammer dig, forsvinder hele verden bag en tæt, grå tåge på brillerne.
I et øjeblik kan du ingenting se. Du må tage brillerne af, kigge fjollet på de duggede glas og vente på, at de klarer op igen.
Men hvorfor sker det egentlig? Og hvorfor er det altid værst om vinteren?
Forklaringen handler om temperatur og fugt, og den er faktisk ret ligetil. Det skriver Ingeniøren, som har taget spørgsmålet op i sin læser-brevkasse.
Når du har været ude i kulden, bliver dine brilleglas kolde. Rigtig kolde. Samtidig er luften indendørs både varm og fyldt med fugt, især et sted med mange mennesker.
Og her kommer pointen: Når den varme, fugtige luft møder de kolde glas, bliver luften lige ved overfladen pludselig afkølet. Den kommer under sit såkaldte dugpunkt, og så kan den ikke længere holde på al fugten.
Fugten slår sig ned som små vanddråber på ydersiden af glassene. Det er dem, du ser som dug.
Det er altså den varme luft, der afgiver sin fugt til de kolde glas, og ikke omvendt. Nøjagtig samme fænomen som når et iskoldt glas vand begynder at “svede” på en varm sommerdag.
Derfor er det værst om vinteren. Jo større forskel der er mellem den kolde udeluft og den varme, fugtige indeluft, jo kraftigere dugger brillerne til.
Den gode nyhed er, at det går over af sig selv. Så snart glassene har fået samme temperatur som rummet omkring dig, er der ikke længere nogen kold flade for fugten at sætte sig på, og verden dukker op igen.
