Jesper Bengtson
I Brasilien lå mor og datter for døden på hver sit hospital, uden at ane hvor tæt de fulgtes ad.
Det begyndte med Cibele. I december 2023 fik den unge kvinde fra Mogi Guaçu i det indre af delstaten São Paulo en sjælden og aggressiv kræftbesked. Sygdommen sad i binyren, lige over nyren.
Cibele Marchis var 28 år og kæmpede hårdt. Første operation kom i august 2024, og derefter fulgte kemoterapi og medicin på skift. Hun blev ved med at arbejde. Hun blev ved med at leve.
To år inde i datterens sygdom kom det næste slag. I december 2025 opsøgte hendes mor, 56-årige Maria Elisabete, kaldet “Bia”, en læge, fordi hun troede, hun havde galdesten. Det viste sig at være en aggressiv kræft i bugspytkirtlen. Den udviklede sig hurtigt.
Så lå de begge for døden. Mor og datter, indlagt på hver sit hospital i samme by, på samme tid.
Torsdag den 24. september mistede familien Cibele. Hun døde omkring klokken 16 om eftermiddagen.
Mens familien holdt vagt ved hende, lå Maria Elisabete sederet på det andet hospital. Hun nåede aldrig at få at vide, at hendes eneste barn var gået bort. Ti timer senere, klokken 1.58 natten til fredag, kom beskeden om, at også moren var død.
Ingen af dem opdagede, at den anden var væk. Det beretter Daily Mail.
Tilbage stod Cibeles far. På få timer havde han mistet både sin datter og sin kone. Da han kom hjem, var der ingen tilbage.
Og her er det, familien holder fast i. De to kvinder havde talt om netop dette, længe før det skete.
“Ingen af dem ville se den anden dø. De havde ligefrem talt om det, nogle gange for sjov, andre gange i fuld alvor, og sådan blev det,” fortæller Rowilson Leandro da Costa, en slægtning til familien.
De fik det, de havde ønsket sig. Ingen af dem skulle bære sorgen over den anden. De blev fulgt til graven sammen.
