Jesper Bengtson
I næsten et årti fik hun at vide, at smerterne sad i hovedet. Sandheden lå et helt andet sted.
Ally Ostedt var kun 12 år, da det begyndte. Hun fik konstateret PCOS og blev sat på p-piller, og livet gik videre, som det skulle for en teenager i Californien.
Men noget var galt. Igennem sine teenageår og op i de tidlige tyvere blev hun plaget af voldsomme mavesmerter, forstoppelse og oppustethed.
Da hun som 21-årig stoppede med p-pillerne, eksploderede det hele. Ulidelige menstruationer. Kroniske smerter i bækkenet. En træthed, der lammede hende.
Til sidst kunne hun ikke længere passe sit arbejde. Hun blev sygemeldt og måtte forlade det job, hun lige var startet i efter studiet.
Og hver eneste gang hun opsøgte en læge, fik hun det samme svar: Det er stress. Det er nok bare IBS, altså irriteret tyktarm.
En specialist sagde ligeud til hende, at hun måtte lære at leve med smerterne, ligesom folk der har mistet en arm eller et ben, lærer at leve uden.
“Siden da har alt føltes som en kamp op ad bakke,” fortæller hun til Newsweek. “Det var svært at se mine venner leve normale liv, mens jeg konstant følte mig syg.”
Scanninger viste ingenting. “En MR- eller ultralydsscanning kan være en hjælp, men i mit tilfælde viste begge dele intet,” siger hun.
Det var først, da hun kom under kniven, at sandheden trådte frem.
Det kirurgerne fandt
En kikkertoperation er det, lægerne kalder den sikreste måde at stille diagnosen på. Og da de åbnede Ally op, fandt de det, alle scanningerne havde overset.
Endometriose. Ikke ét sted, men 22 forskellige steder i hendes krop. Stadie 2.
Vævet, der normalt kun vokser inde i livmoderen, havde spredt sig rundt i hendes underliv. I ti år havde hun haft ret. Det havde aldrig bare været stress.
Ally delte billeder fra operationen i en video på TikTok den 7. juli under profilen @allyinhealing. Teksten på billederne lød: “Der blev fundet endometriose 22 steder… Men det var jo bare IBS og stress, ikke?”
Videoen ramte en nerve. Den fik over 200.000 likes, og kommentarerne væltede ind fra kvinder, der havde oplevet præcis det samme.
“Den tekst repræsenterer den medicinske nedladenhed og afvisning, som mange kvinder møder,” siger hun.
To måneder efter operationen er Ally i behandling hos flere forskellige læger. Og hun har haft én ved sin side hele vejen.
“Min mor har været min klippe,” fortæller hun. “Lægerne kalder os for ‘power-duoen’.”
Til alle de kvinder, der stadig kæmper for at blive troet, har hun en klar besked:
“Bliv ved med at kæmpe. Smerter er ikke normalt. Du er værd at lytte til, du bliver set og hørt, og ingen kender din krop bedre end dig selv.”
“Giv ikke op på dig selv. Jeg var tæt på at gøre det, og jeg er så taknemmelig for, at jeg blev ved.”
