Senest.dk Redaktion
Den findes i kylling, fisk og nødder, og nu ved forskerne hvorfor den er så vigtig.
De fleste af os spiser den flere gange om ugen uden at ane det: en aminosyre ved navn arginin, der sidder i kyllingebryst, fisk, nødder og bønner. Ny forskning tyder på, at netop den hjælper immunforsvaret med at se både kræftceller og virus, før de når at gøre skade.
Vi har set nærmere på et studie fra Rockefeller University i New York, som forskerne offentliggjorde 30. juli i tidsskriftet Cell. Konklusionen er, at mangel på arginin svækker en central alarm i kroppens celler.
Immunforsvarets alarmsignal svigter
Nøglen er et protein kaldet MHC-1. Det sidder på cellernes overflade og fungerer som et udstillingsvindue, hvor cellen viser stumper af de proteiner, den indeholder, frem for immunforsvarets T-celler. Er noget unormalt, en mutation eller en virus, opdager T-cellerne det og tilkalder hjælp.
Men produktionen af MHC-1 kræver usædvanligt meget arginin. Generne bag proteinet er spækket med instruktioner, der netop kalder på den aminosyre. Når der er for lidt arginin i cellen, går det i stå: ribosomerne, cellens proteinfabrikker, kører fast midt i produktionen, og der bliver lavet langt færre alarmproteiner. Uden dem kan kræftceller og virus glide under radaren.
Mus med mere arginin klarede sig bedre
Forskerne testede idéen på mus. Dyr på en argininfattig kost udviklede flere tumorer i tyktarmen, mens mus med rigeligt arginin udviklede færre. Samme mønster viste sig ved luftvejsinfektioner: en argininrig kost gav mildere forløb af både influenza og coronavirus.
Særligt bemærkelsesværdigt var det, at effekten også virkede, efter smitten var i gang.
“Ikke alene fik mus med en argininrig kost mildere symptomer af virusinfektioner. Det forbedrede også deres tilstand at give musene arginin, efter influenzainfektionen allerede var startet,” siger postdoc Qiushuang Wu, der er førsteforfatter på studiet, i pressemeddelelsen.
Ifølge forskerne var mønsteret det samme på tværs af sygdommene. “Et af de mest markante mønstre, der dukkede op, var, at arginin var den mest udtømte aminosyre i alle disse sygdomme,” forklarer Wu.
Fra musebur til middagsbord
Forsøgene er indtil videre lavet på mus, ikke mennesker. Men forskerne peger på, at den nødvendige mængde er beskeden: ifølge holdet svarer den til indholdet i et par almindelige håndkøbstabletter.
Arginin er ikke et eksotisk kosttilskud. Det findes naturligt i proteinrig mad som kalkun, kylling, svinekød, oksekød, fisk og mejeriprodukter, og i endnu højere koncentration i græskarkerner, sesamfrø, valnødder, mandler, sojabønner og kikærter. En helt almindelig dansk aftensmad med kylling eller fisk leverer altså aminosyren af sig selv.
Laboratoriechef Sohail Tavazoie, der står i spidsen for forskningen, mener, at fundet åbner en konkret vej at afprøve.
“Arginintilskud kan uden videre testes på patienter, der får immunterapi, eller gives til højrisikogrupper, der udsættes for virus,” siger han i pressemeddelelsen.
Han kalder samtidig resultaterne principielt overraskende. “Det spændende ved fundene er, at de viser, hvordan indtag af en bestemt aminosyre direkte kan regulere geners aktivitet i en organisme,” siger Tavazoie.
Om effekten holder hos mennesker, skal kliniske forsøg vise. Men studiet peger på noget, de fleste af os allerede har i køleskabet.
