De analyserede DNA fra det mest berømte ligklæde i verden og fandt noget ingen nogensinde havde forestillet sig

De fleste har set billedet: det gullige stykke lin med de svage, brunlige aftryk af en mands ansigt og krop. Ligklædet i Torino er et af verdens mest omstridte relikvier, og en ny genetisk kortlægning har ikke løst gåden. Den har gjort den større.

Da et internationalt forskerhold kortlagde alt det arvemateriale, der gennem århundreder har samlet sig i linnedet, viste en overraskende stor del af det menneskelige DNA sig hverken at komme fra Mellemøsten eller Europa. Det pegede mod Indien.

“Tilstedeværelsen af 38,7 procent af de samlede menneskelige genomdata fra indiske slægtslinjer er uventet og hænger muligvis sammen med historiske interaktioner forbundet med import af lin eller garn fra egne nær Indusdalen,” skriver forskerne bag analysen. En anden mulighed, de nævner, er at romerne kan have hentet lin fra netop de egne.

Analysen er ledet af genetikprofessor Gianni Barcaccia fra universitetet i Padova sammen med Alessandro Achilli fra universitetet i Pavia. Den bygger på støvpartikler, der blev støvsuget og klippet fra klædet helt tilbage i 1978, og resultaterne blev lagt ud på forskerserveren bioRxiv i foråret, før de var fagfællebedømt.

Et klæde fuld af det umulige

Det indiske DNA er langtfra det eneste, der ikke passer ind. Da forskerne læste hele den biologiske cocktail i stoffet, fandt de spor af planter, der slet ikke kan have vokset i Jerusalem i det første århundrede: blandt andet majs og jordnødder, som er afgrøder fra Den Nye Verden og først kom til Europa efter Columbus.

Listen fortsætter med hvede, gulerødder og bananer, og med dyr som kvæg, svin, høns, hunde og katte. Der dukkede endda Middelhavets røde koral op, som forskerne tolker som et fingeraftryk fra en rejse gennem Middelhavsområdet. Oveni fandt de salttålende mikroorganismer af den slags, der trives i ekstremt salte omgivelser som Det Døde Hav.

Hvad DNA’et ikke kan svare på

Så beviser det, at ligklædet har været i Indien, i Jerusalem eller ved Det Døde Hav? Nej. Og det er her, den store forbeholds-klods ligger.

Klædet har været rørt, foldet, udstillet og opbevaret af utallige mennesker gennem århundreder, og analysen kan ikke skelne mellem et DNA-spor, der landede i oldtiden, og et, der landede sidste uge. Den kan derfor hverken datere stoffet eller afgøre, hvem der har svøbt sig i det.

Den pointe understreges i en beslægtet metagenomisk gennemgang af de samme 1978-prøver, som er offentliggjort i tidsskriftet Scientific Reports. “Ligklædet udgør et rigt arkiv af genetisk information, som har hobet sig op gennem århundreders menneskelig berøring og påvirkning fra omgivelserne,” hedder det i studiet.

Forskerne er tydelige om, at fundene “hverken styrker eller svækker påstanden om, at ligklædet engang svøbte Jesus.” De opklarer ikke mysteriet. De lægger bare et nyt, uventet lag til det, og efterlader spørgsmålet hængende: hvordan endte spor af det halve Asien, Den Nye Verden og Det Døde Hav i det samme stykke lin?