De knækkede en 1.700 år gammel indskrift fra et underjordisk tempel – og fandt ud af hvem der forseglede det og hvorfor

I ni år lå indskriften og gemte på sin hemmelighed. Da en professor endelig fik tydet de aramæiske tegn ved indgangen til et underjordisk tempel i det sydøstlige Tyrkiet, tegnede der sig et billede af en religionskrig, der blev afgjort for omkring 1.700 år siden.

De fleste kender fornemmelsen af at stå foran en dør, ingen har åbnet i årevis, og undre sig over, hvad der gemmer sig bag den. For arkæologerne ved Zerzevan-borgen var svaret en helligdom, som nogen bevidst havde lukket ned – og efterladt en besked om hvorfor.

Indskriften blev fundet allerede i 2017 ved indgangen til et Mithras-tempel i Diyarbakır-provinsens Çınar-distrikt, men ingen kunne læse den fuldt ud. Nu har professor Mehmet Sait Toprak, leder af instituttet for syrisk sprog og litteratur ved Mardin Artuklu Universitet, tydet teksten efter omkring et års arbejde med sproglige og skriftmæssige metoder.

En indskrift med to guder

Det bemærkelsesværdige er, hvad der står. Indskriften henviser til både “den uovervindelige solgud Mithras” og til Jesus Kristus, og den nævner det hellige kors i Guds navn. Sammen med et indhugget kors ved indgangen forstås teksten som tegn på, at Mithras-helligdommen formelt blev lukket, oplyser Türkiye Today.

Ifølge Toprak er der tale om den første kendte aramæiske indskrift, der dokumenterer lukningen af et Mithras-tempel. “Det er en yderst vigtig arkæologisk opdagelse,” sagde han ifølge Fox News.

Skriftens træk peger på det tredje eller fjerde århundrede efter Kristus, altså netop den periode, hvor kristendommen for alvor vandt frem i Romerriget. Indskriften er skrevet på aramæisk, det sprog, Jesus selv talte.

En hemmelig klub kun for mænd

For at forstå, hvad de kristne lukkede ned, må man kende Mithras-kulten. Det var en mysteriereligion, der var udbredt blandt romerske soldater i det andet og tredje århundrede, og den var udelukkende for mænd.

Medlemmerne gennemgik ifølge udgravningsleder, professor Aytaç Coşkun, “tolv prøvelser og syv indvielsestrin” og deltog i hemmelige ritualer, som kun de indviede kendte til. Man steg gradvist op gennem rangene i en lukket broderskabskult, hvor viden blev holdt tæt til kroppen.

Zerzevan-borgen selv var en tidligere romersk grænsegarnison omkring 65 kilometer nord for den nuværende syriske grænse. Stedet har været under udgravning siden 2014 og kom i 2020 på UNESCO’s tentative liste over verdensarv. Det underjordiske Mithras-tempel regnes for en af de bedst bevarede helligdomme af sin slags knyttet til en romersk militærlejr.

Da én tro afløste en anden

Da romerske kejsere omfavnede kristendommen, blev Mithras-kulten i stigende grad betragtet som en rivaliserende tro. Nogle templer blev bygget om til kirker, mens andre blev bevidst lukket.

Netop derfor er indskriften ved Zerzevan så sjælden. Den fanger et konkret øjeblik, hvor den ene religion officielt tog over efter den anden – ikke som en abstrakt historisk proces, men som en fysisk handling ved en tempeldør. Nogen huggede et kors i stenen, skrev en besked på det sprog, Jesus talte, og forseglede rummet.

Og der lå beskeden så, i næsten 1.700 år, indtil en professor endelig kunne læse den.