Senest.dk Redaktion
To gigantiske stenkonstruktioner ved Egyptens Røde Pyramide var slet ikke det, arkæologer troede.
De fleste danskere har på et tidspunkt stået foran et billede af de egyptiske pyramider og undret sig over, hvordan man overhovedet fik de tonstunge sten på plads for over 4.500 år siden. Nu peger et nyt studie på et svar, som har ligget lige for næsen af forskerne hele tiden – de kiggede bare på det med forkerte briller.
To lange stenvolde nær den Røde Pyramide på Dahshur-plateauet syd for Kairo har i årtier været tolket som ramper, egypterne skulle have brugt til at slæbe byggematerialer op. Men et forskerhold har nu genfortolket dem som noget helt andet: dæmninger, der var en del af et avanceret vandanlæg.
Signaturen på en dæmning, ikke en rampe
De to konstruktioner strækker sig hver især 600 til 700 meter tværs over Wadi Dahshur-dalen og er forankret ind i de omkringliggende bakkesider. Ved hjælp af satellitbilleder, kortlægning af vandområdet og hydrologiske analyser konkluderer forskerne, at strukturerne bærer det tekniske fingeraftryk af dæmninger, ikke transportramper.
Ifølge holdet fungerede den østlige struktur som den primære dæmning, der skulle holde på sæsonens flodvand. Den vestlige var en mindre kontroldæmning udstyret med et overløb formet som et andenæb – et såkaldt duckbill-overløb – der kunne fange sediment og regulere vandet videre ind i en afledningskanal.
Systemet kunne ifølge de hydrologiske beregninger opsamle vand fra et område på mindst 100 kvadratkilometer, muligvis helt op til 400.
Vand som byggeredskab
Det interessante er, hvad vandet så blev brugt til. Forskerne har fundet en næsten en kilometer lang afledningskanal, der løb tæt op ad den vestlige side af den Røde Pyramide. Den kan have spillet en rolle under selve opførelsen af monumentet – til at fragte materialer, blande mørtel, dæmpe støv og forsyne arbejderne med vand.
At egypterne udnyttede vand til at flytte tunge sten, er ikke en fremmed tanke. Papyrusruller fundet ved Wadi el-Jarf beskriver, hvordan mandskab sejlede kalksten på pramme under faraoen Khufus regeringstid.
“Hvis vandstanden blev holdt stabil, kunne kanalen have hjulpet med at transportere tunge materialer på pramme eller vand-assisterede slæder hen over forholdsvis fladt terræn,” lyder vurderingen fra studiet.
Bygget under Sneferu
Den Røde Pyramide blev opført under faraoen Sneferu omkring 2550 f.Kr. og regnes som verdens første vellykkede glatsidede pyramide. Netop derfor er det bemærkelsesværdigt, hvis vandteknik har været en del af byggeprocessen så tidligt.
Forskerne bag studiet – Xavier Landreau, Guillaume Piton og Sayed Hemeda – understreger dog, at der er tale om en foreløbig tolkning bygget på fjernmåling og landskabsanalyse. Der skal graves i jorden, før dæmningernes funktion kan bekræftes endeligt. Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift npj Heritage Science.
Bliver tolkningen bekræftet, tegner der sig et billede af en civilisation, der beherskede vandbygningskunst langt tidligere, end vi har troet. Og af to strukturer, der stod og fortalte historien i mere end fire årtusinder, uden at nogen forstod, hvad de så på.
