Senest.dk Redaktion
Et forskerhold i Shanghai har skrumpet dataopbevaring ned til den absolutte bund: en enkelt elektron.
De fleste kender irritationen, når telefonens AI pludselig tænker langsomt, eller batteriet tømmes hurtigere, end man kan nå at oplade. En stor del af forklaringen ligger dybt nede i chippen, hvor det koster overraskende meget strøm bare at holde på et enkelt stykke data.
I dag skal der cirka 200.000 elektroner til for pålideligt at lagre en enkelt bit i de avancerede hukommelseschips, der sidder i moderne telefoner og computere, oplyser det teknologiske fagmedie Interesting Engineering. Et forskerhold fra Fudan Universitet i Shanghai har nu presset det tal helt ned til det teoretiske minimum: én.
Resultatet blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science den 16. juli 2026 under titlen “Robust single-electron memory with quantum states manipulation”. Chippen har fået navnet Guiyi, der løst kan oversættes til “retur til ét”, inspireret af en buddhistisk tanke om, at det store kan rummes i det bittesmå.
Grafen holder den enkelte elektron fanget
Kernen i gennembruddet er en såkaldt 2D-flashchip bygget af grafen, et ekstremt tyndt materiale på tykkelse med et enkelt lag atomer. Designet ændrer det, forskerne beskriver som “reservoirets vægge”, så den enkelte elektron ikke kan slippe ud igen.
Det svage signal fra én elektron er normalt næsten umuligt at aflæse. Guiyi-chippen forstærker det fra nogle titals millivolt op til robuste 0,5 volt, hvilket ifølge Interesting Engineering er ti gange bedre end noget tidligere forsøg med enkelt-elektron-lagring. Og det sker ved almindelig stuetemperatur, ikke i et nedkølet laboratorium.
Holdet bag står ikke på bar bund. Det ledes af mikroelektronik-professor Zhou Peng, hvis forskergruppe tidligere har præsenteret PoX, beskrevet som verdens hurtigste ikke-flygtige lager.
Kan flytte AI’en ind i telefonen
Pointen er ikke bare et tal i et laboratorium. Jo færre elektroner der skal flyttes for at læse og skrive data, jo mindre strøm bruger chippen. Netop dét er flaskehalsen, når store sprogmodeller, den slags AI der driver chatbots, skal køre direkte på en telefon uden at “miste hukommelsen” undervejs i en samtale.
Teknologien er dog ikke lige om hjørnet. Zhou Peng planlægger at stifte et selskab i løbet af året for at kommercialisere opdagelsen, og de første produkter med den nye hukommelsestype ventes på markedet inden for cirka fem år. Først skal chippen gennem masseproduktion, før den kan nå ud til almindelige forbrugere.
Lykkes det, kan gennembruddet ende med at ændre selve fundamentet under den AI, millioner allerede bruger i lommen hver dag.
