Det forsvinder langsomt fra jordens have: Nu advarer forskere om en krise, der ikke kan rulles tilbage i vores levetid

De fleste danskere kender billederne fra en varm sensommer: døde fisk, der driver ind mod kysten, og et Kattegat, der lugter af råddent æg. Nu viser ny forskning, at det, vi herhjemme kalder iltsvind, er en del af et langt større og mere skræmmende globalt mønster.

Et nyt studie fra Scripps Institution of Oceanography under UC San Diego, offentliggjort i slutningen af juni i tidsskriftet Limnology and Oceanography, konkluderer, at iltindholdet i jordens have, søer og floder er på retur. Forskerne bag kræver, at fænomenet anerkendes på linje med klimaforandringer og tab af biodiversitet som en selvstændig alarm for planetens tilstand.

To procent på et halvt århundrede

Tallene lyder små, men er det ikke. Verdenshavene har mistet omkring to procent af deres opløste ilt siden 1950’erne, og de er ventet at tabe yderligere mellem en og syv procent inden år 2100, oplyser EU’s havovervågningstjeneste Copernicus Marine Service.

Hovedårsagen er opvarmning. Varmere vand kan simpelthen holde på mindre ilt, og den stigende temperatur får samtidig havets lag til at blande sig dårligere, så mindre ilt når ned i dybet. Det meste af tabet sker i de øverste tusind meter af havet, netop dér hvor langt de fleste havdyr lever.

For havets liv er konsekvenserne mærkbare. Ilt er en forudsætning for de biologiske og kemiske processer, der holder økosystemerne kørende, og når den forsvinder, kollapser fødekæder og livsvigtige kredsløb.

En tiende alarm for planeten

Studiets pointe rækker længere end fiskene. Forskerne foreslår, at afiltningen af verdens vand føjes til den såkaldte planetgrænse-model, en videnskabelig ramme fra 2009, der beskriver ni processer, som holder Jorden i balance, fra klimaforandringer over havforsuring til tab af biodiversitet.

Syv af de ni grænser er ifølge forskerne allerede overskredet, og de argumenterer for, at afiltningen bør indgå som en tiende, skriver Gizmodo på baggrund af studiet.

“Vores planets sundhed og stabilitet afhænger af sundheden og stabiliteten i vandøkosystemerne, som har brug for ilt for at fungere normalt,” siger hovedforfatter Erica Ferrer, der er postdoc-forsker ved UC Santa Barbaras National Center for Ecological Analysis and Synthesis og tidligere ph.d.-forsker ved Scripps, i en meddelelse fra UC San Diego.

Det mest alvorlige er, at nogle af ændringerne ikke kan gøres om. Forskerne skriver, at afiltningen nærmer sig et “usikkert rum” med virkninger på hele jordsystemet, som sandsynligvis ikke kan vendes inden for menneskelig levetid. Formålet med studiet er ifølge Ferrer at løfte problemet frem som en global trussel, der fortjener langt mere opmærksomhed, end det får i dag.

Danske farvande i frit fald

Herhjemme er billedet allerede dystert. Iltsvindet i de danske farvande ramte i 2025 usædvanligt tidligt og kraftigt, og i august dækkede det et areal på omkring 3.200 kvadratkilometer, oplyser DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet. Knap 40 procent af det ramte område var præget af kraftigt iltsvind.

Flere steder blev der frigivet giftig svovlbrinte til bundvandet, og i den indre del af Haderslev Fjord blev der observeret døde fisk. Når ilten forsvinder, dør også mindre mobile dyr som orme, snegle og muslinger. Det er den samme mekanisme, forskerne nu beskriver på globalt plan, blot udspillet i vores egen baghave.

Studiet er tænkt som et vækkeur. Ilten forsvinder langsomt og lydløst, men hvis udviklingen fortsætter, kan den efterlade et hav, der ikke kan trække vejret, og som vi ikke selv når at se komme sig igen.