Tre guldmønter, en bronzekanon og en porcelænskop er nået op fra 600 meters dybde.
For første gang i over 300 år har forskere hentet fysiske genstande op fra den spanske galeon San José, der ligger på havbunden ud for Cartagena i Colombia. Vraget kaldes ofte “vragenes hellige gral”, og af god grund: lasten anslås til et sted mellem 17 og 20 milliarder dollar (ca. 110-130 milliarder kr.) i guld, sølv og smaragder.
Fra vikingernes søfart til nutidens drømme om forliste skatte har guld på havbunden altid haft et jerngreb om fantasien. Nu er en af historiens største skattejagter nået et skridt videre.
Under en operation fra den 16. til den 18. november 2025 lykkedes det et colombiansk hold at hæve de første tre genstande fra vraget: en bronzekanon med indskriften “Sevilla”, en kinesisk porcelænskop og tre håndslåede guldmønter. Genstandene blev hentet op fra omkring 600 meters dybde ved hjælp af fjernstyrede undervandsrobotter. Arbejdet er anden fase af projektet “Mod hjertet af San José-galeonen”.
En kanon, en kop og tre mønter
Det kan lyde som en beskeden fangst fra et vrag, der efter sigende gemmer en af verdenshistoriens største formuer. Men bjærgningen er teknisk kompliceret: San José hviler næsten 600 meter under overfladen, langt dybere end en dykker kan nå, og hver enkelt genstand skal sikres og påbegynde en lang konserveringsproces, så snart den forlader det kolde, iltfattige vand.
Skibet var en spansk galeon, søsat i 1698. Den 8. juni 1708 sank San José ud for Cartagena under et søslag mod den britiske flåde, ledet af kommandør Charles Wager. Vraget lå gemt indtil november 2015, hvor det blev lokaliseret. Den colombianske regering har beskrevet fundet som den største skat i menneskehedens historie.
Mønterne afslørede vraget
Længe før genstandene blev hævet, havde netop mønterne givet forskerne det afgørende bevis på, at vraget virkelig var San José. Ved hjælp af en fjernstyret undervandsrobot og fotogrammetri byggede et colombiansk forskerhold detaljerede 3D-modeller af mønter, der lå spredt på havbunden, uden at røre dem.
Mønterne viste sig at være håndslåede guldstykker, på spansk kaldet macuquinas, præget i Lima i Peru i 1707. På overfladen kunne forskerne se de heraldiske symboler fra kronerne Castilien og León samt tegn på, at mønterne var slået i Lima i 1707. Fordi mønterne var slået i 1707, kunne skibet umuligt være sunket før det år, hvilket passer præcist med San Josés forlis i 1708.
“Mønter er afgørende genstande til at datere og forstå materiel kultur, især i forbindelse med skibsvrag,” siger den ledende forsker Daniela Vargas Ariza fra flådeakademiet Escuela Naval de Cadetes Almirante Padilla og det colombianske antropologiske institut ICANH, ifølge tidsskriftet Antiquity.
Kun begyndelsen
De tre mønter, der nu er hentet op, er kolonitidens colombianske mønter fra møntanstalten i Lima, dateret 1707. Hvert stykke måler efter de foreliggende oplysninger omkring 32,5 millimeter i diameter og vejer cirka 27 gram.
Tre mønter, en kanon og en kop virker som en lille start efter tre århundreder på havbunden. Men det er netop det: en start. Forskerne betragter vraget som en tidskapsel fra den spanske kolonitid, og hver ny genstand kan kaste lys over et af de mest værdifulde kulturhistoriske steder under havet. De første skatte er oppe. Resten venter stadig i mørket 600 meter nede.