Han har overlevet to verdenskrige og mødt en dronning

Da Jonathan kom til verden engang omkring 1832, var Grundtvig stadig i live, og hverken telefonen, bilen eller flyvemaskinen var opfundet endnu. Næsten to århundreder senere kravler han stadig rundt i haven foran guvernørboligen på den lille sydatlantiske ø St. Helena. Han er mindst 194 år gammel og dermed verdens ældste nulevende landdyr.

Nu har Guinness World Records udnævnt ham til “Icon”, en status der er forbeholdt en lille kreds af rekordholdere, pionerer og skikkelser, hvis betydning rækker langt ud over selve rekorden. Samtidig forlænger han år for år sin rekord som det ældste landdyr, der nogensinde er registreret.

En skildpadde der var voksen før Titanic

Jonathan er en Seychellerne-kæmpeskildpadde, og han var allerede fuldt udvokset, da han ankom til St. Helena i 1882. Eksperterne anslår, at han på det tidspunkt var omkring 50 år gammel. Et fotografi fra 1886 viser ham som et fuldvoksent dyr, fire år efter ankomsten.

Siden har han levet gennem to verdenskrige, 31 guvernører på øen og en lang række teknologiske revolutioner. Han bor stadig på græsplænerne ved Plantation House, hvor øens guvernør har sin residens, sammen med de yngre skildpadder Emma, David og Frederik.

Han har mødt både konger og en dronning

Gennem sit usandsynligt lange liv har Jonathan også fået fornemt besøg. I 1947 mødte han den daværende kong George 6. og hans datter, den senere dronning Elizabeth 2. Så sent som i januar 2024 hilste han på prins Edward, hertugen af Edinburgh, under et besøg på øen.

Berømmelsen rækker videre end de royale gæster. Jonathan pryder bagsiden af St. Helenas fem pence-mønt, og han er for længst blevet øens uofficielle vartegn.

Blind og uden lugtesans, men stadig sulten

Alderen har sat sine spor. Øens dyrlæge, Joe Hollins, har i årevis passet den gamle skildpadde og beskriver hans tilstand sådan: “Han er blind på grund af grå stær og har mistet lugtesansen, så han kan ikke selv finde sin mad, men han har bevaret en fremragende hørelse.”

For at holde kræfterne ved lige begyndte dyrlægen at fodre ham i hånden. “Jeg begyndte at fodre ham en gang om ugen med frugt og grønt for at øge hans kalorieindtag. Til min store overraskelse fik den ugentlige fodring ham til at blomstre op igen,” fortæller Joe Hollins.

Så længe han bliver fodret, ser der ikke ud til at være nogen øvre grænse i sigte. Jonathan har allerede oplevet mere verdenshistorie end noget nulevende menneske, og han ruller fortsat videre, langsomt men sikkert, gennem endnu et kapitel.