Han ville have hele kroppen dækket i sort blæk – så blev hans hud gul

Den amerikanske rapper og rockmusiker, der hedder Colson Baker i virkeligheden, ville dække store dele af sin overkrop i massivt sort blæk, en såkaldt blackout-tatovering. Hans tatovør anbefalede at strække arbejdet over to år. Det gad han ikke vente på.

Resultatet blev gul hud, søvnløse nætter og dele af overkroppen han ikke længere kunne bevæge.

Den 36-årige musiker fortæller om forløbet i et interview offentliggjort 8. juni, hvor han beskriver, hvordan ideen blev til virkelighed i et tempo, ingen havde anbefalet ham.

Tatovøren advarede ham fra start

Tatovøren ROXX gjorde det klart, at projektet ikke var nogen god idé i den fart, han ønskede.

“Hun advarede mig om, at det ville være tæt på umuligt, selv rent smertemæssigt. Jeg sagde: ‘Ja, vi har to måneder,'” fortæller Baker til Billboard Canada.

Det blev hurtigt fysisk. Allerede efter en uges intensive sessioner reagerede kroppen voldsomt.

“Efter den første uge ramte vi lymfeknuderne omkring mine armhuler og skuldre, og jeg blev rigtig syg. Min hud blev gul. Jeg kunne ikke sove. Jeg mistede evnen til at bevæge dele af min overkrop,” siger han.

Tatoveringen blev oprindeligt vist frem i 2024, da Baker delte den på Instagram. Først nu fortæller han åbent om de helbredsproblemer, der fulgte med.

Hvorfor gjorde han det?

For Baker handlede det om en forandring, der kunne mærkes.

“Jeg ledte efter en forandring, der ikke bare var en lydbølge. Det skulle være noget fysisk,” forklarer han.

Selvom forløbet gjorde ham syg, ærgrer han sig ikke. Han beskriver, at han kom styrket ud på den anden side, både på grund af resultatet og på grund af det, han måtte igennem for at nå dertil.

Lægerne advarer mod store sorte tatoveringer

Bakers oplevelse er ikke et særtilfælde. Store mængder blæk på kort tid kan belaste kroppen, og flere hudlæger har gennem årene advaret mod netop blackout-tatoveringer.

Dr. Will Kirby, der leder en klinik for tatoveringsfjernelse i New York, peger på, at det ikke kun er mængden af blæk, men også indholdet, der er problemet. Effekten er ifølge ham dosisafhængig, hvilket han forklarer sådan, at jo større mængde blæk man får ind i kroppen, jo større er risikoen for skadelige følger.

Sort blæk indeholder desuden jernoxid, som kan forstyrre MR-scanninger, og meget mørke tatoveringer kan gøre det svært for en læge at opdage forandringer i huden, for eksempel modermærker, der bør undersøges nærmere.

For Baker endte det med en krop dækket i sort og en historie, han nu deler højlydt. At han vidste, det skadede ham, og fortsatte alligevel, er præcis den del, der får folk til at ryste på hovedet.