Berlin siger nej til Bruxelles om grænsekontrol, og Danmark står i samme klemme

Tysklands indenrigsminister Alexander Dobrindt slog torsdag fast, at Tyskland ikke har tænkt sig at fjerne kontrollen ved sine indre grænser, selv om EU-Kommissionen netop har bedt om det. Ved mødet mellem EU’s indenrigsministre i Luxembourg kaldte han kontrollen både effektiv og nødvendig.

“Det høje antal afviste migranter, den ulovlige migration og pågribelsen af menneskesmuglere viser, hvor effektiv grænsekontrollen er, og derfor vil vi fortsætte den,” sagde Dobrindt. Han mener, at en markant bedre bevogtning af EU’s ydre grænse skal komme først, før man overhovedet kan tale om at lempe de indre.

Afvisningen kommer kun to dage efter, at Kommissionen opfordrede ni Schengen-lande til gradvist at udfase deres interne grænsekontroller. Listen omfatter Østrig, Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Slovenien, Sverige og det ikke-EU-medlem Norge.

Danmark står på listen

For Danmark er sagen alt andet end fjern. Danmark er et af de ni lande, og den danske grænsekontrol mod Tyskland har kørt i forskellige former siden 2016. Senest blev den forlænget af Justitsministeriet, men denne gang kun med to måneder mod tidligere seks, blandt andet med henvisning til den parlamentariske situation og regeringsforhandlingerne. Begrundelsen er ligesom den tyske en vedvarende og alvorlig trussel mod landet.

Spørgsmålet er nu, om en dansk regering vælger Berlins linje og fastholder kontrollen, eller om den følger Kommissionens opfordring. Danmark har gennem årene hørt til de mest grænsekontrol-ivrige lande i Schengen, og intet tyder umiddelbart på, at København har travlt med at åbne grænsen mod syd.

Kommissionen: Tiden er inde

Bruxelles begrunder sin opfordring med, at presset på de ydre grænser er faldet markant. Antallet af irregulære grænsepassager ind i EU faldt med 40 procent i årets første fire måneder sammenlignet med samme periode i 2025. Samtidig peger Kommissionen på det nye ind- og udrejsesystem EES, der digitalt registrerer rejsende fra lande uden for EU, som et mere effektivt alternativ til faste grænseposter.

“Med disse betingelser på plads er medlemslandene i stand til at arbejde hen imod en udfasning af kontrollen ved de indre grænser,” sagde Magnus Brunner, EU-kommissær for indre anliggender og migration.

Opfordringen er ikke juridisk bindende. Når et land opretholder grænsekontrol i mere end 12 måneder, skal Kommissionen afgive en udtalelse om, hvorvidt kontrollen er nødvendig og proportional, men den kan ikke tvinge landene til at fjerne den. Omkring 3,5 millioner mennesker krydser dagligt en indre Schengen-grænse for at arbejde, studere eller besøge familie, og det er hensynet til dem, Kommissionen lægger vægt på.

Striden falder samtidig med, at EU’s nye og skærpede migrationspagt træder i kraft i denne måned. Dermed står det centrale spørgsmål åbent: Vil de strammere regler ved EU’s ydre grænse få lande som Tyskland og Danmark til at slække på de indre kontroller, eller er de faste grænseposter ved at blive en permanent del af Europa?