Han kørte fem timer i tuk-tuk for at aflevere turistens glemte kort, så afviste han belønningen

Hun havde hævet kontanter i en pengeautomat i det sydlige Indien og var rejst videre, før hun overhovedet opdagede, at kortet aldrig kom med. Da det gik op for hende, sad hun allerede flere timer mod nord, i havnebyen Fort Kochi.

Turisten er den amerikanske dokumentarproducer India Witkin, der rejste alene gennem delstaten Kerala. I sin egen beretning fortæller hun, hvordan en helt almindelig hjælpsomhed voksede sig til noget, hun knap selv kunne tro på.

Manden, hun ringede til, var en DHL-medarbejder ved navn Krishna. De havde udvekslet numre, mens han gav hende en hånd med et ærinde, og det var ham, hun kontaktede i håb om, at kortet stadig lå i automaten. Næste morgen fandt han det, urørt, præcis hvor hun havde glemt det.

Kortet lå stadig på automaten

Krishna kunne have sendt kortet med posten. I stedet satte han sig ind i en tuk-tuk sammen med et par venner og kørte fem timer fra Kollam til Kochi for at aflevere det personligt. Klokken otte om aftenen stod han uden for hendes overnatningssted med kortet i hånden.

Frem og tilbage tog turen omkring ti timer. Beretningen spredte sig siden bredt på nettet, hvor den blev delt som historien om en mand, der rejste op mod 14 timer for at returnere et stykke plastik til en fremmed.

Han ville ikke have pengene

Da Witkin ville give ham noget for ulejligheden, sagde han nej. Han bad hende beholde pengene til resten af rejsen og foreslog, at hun bare kunne dække benzinen, når hun var kommet hjem til USA igen. Han vidste, at hun rejste på et stramt budget. Witkin endte med at stikke hans venner en pæn skilling for deres besvær.

Et navn der satte gang i delingerne

En sidste detalje fik for alvor historien til at brede sig: mandens navn. Krishna er en af hinduismens mest dyrkede guddomme, kendt som den ottende inkarnation af guden Vishnu og tæt forbundet med kærlighed og hengivenhed.

At netop en mand ved navn Krishna brugte ti timer på vejene for at gøre en fremmed en tjeneste, uden at ville have noget til gengæld, var for mange læsere næsten for godt til at være et tilfælde.