Senest.dk Redaktion
En fugleringmærker tog et billede i den australske outback, det førte til opklaringen af en seks årtiers botanisk gåde.
På en privat kvægstation ved Gilbert-floden i det nordlige Queensland stødte horticulturisten Aaron Bean i juni 2025 på en busk, han ikke kunne placere. Han fotograferede den med sin telefon og lagde billederne op på citizen science-platformen iNaturalist.
Det viste sig at være Ptilotus senarius, en lille slank busk med lilla-lyserøde blomster, som ingen havde set siden 1967. Botaniker Tony Bean fra Queensland Herbarium genkendte arten på de uploadede fotos, og inden for fem dage var et fysisk eksemplar indsamlet og verificeret. Forskerne talte omkring 15 planter på stedet.
Tilfældet bag genopdagelsen
Arten var formelt blevet beskrevet i 2014 ud fra herbarie-eksemplarer fra 1925 og 1967, og siden var den ikke dukket op igen. Det fik den i mange år til at stå som forsvundet på Queenslands liste over truede arter.
Området ved Gilbert-floden var blevet kraftigt afgræsset af kvæg, og fordi der ikke var dukket nye eksemplarer op i årtier, blev arten klassificeret som formodet uddød, forklarer økolog Thomas Mesaglio fra University of New South Wales til Yahoo News Australia.
Genopdagelsen er nu beskrevet i et videnskabeligt studie, og på baggrund af fundet er Ptilotus senarius flyttet fra status som uddød til kritisk truet på Queenslands liste over truede arter, oplyser University of New South Wales. Det åbner for konkrete bevaringsindsatser.
Mesaglio understreger, at heldet spillede en stor rolle. “Det er en af de situationer, hvor alt skulle falde på plads, og der var lidt held involveret,” siger han.
Privat jord er svær at nå for forskerne
Den australske forsker peger på et generelt mønster: mange sjældne arter findes på landbrugsjord, som professionelle biologer sjældent får adgang til.
“iNaturalist er især blevet et uvurderligt værktøj til at registrere biodiversitet på privat jord, som det ofte er svært for forskere at få adgang til,” siger Mesaglio til Newsweek.
Platformen rundede ifølge UNSW næsten 300 millioner observationer på verdensplan, og iNaturalist-data er ifølge universitetet brugt i videnskabelige artikler fra 128 lande. Den præcise placering af den genfundne plante holdes hemmelig for at undgå besøgsturisme.
Det samme princip findes i Danmark
Danske naturinteresserede bidrager med tilsvarende data via to platforme. Den ene er den globale iNaturalist-app, som Aaron Bean brugte. Den anden er Naturbasen, Danmarks Nationale Artsportal, som har drevet citizen science i 25 år og tæller over 116.000 registrerede medlemmer.
Brugere uploader observationer af planter, dyr og svampe fra deres mobiltelefoner, og andre brugere hjælper med at artsbestemme. Data kvalitetssikres og bruges af kommuner, nationalparker og forskere i forvaltningen af dansk natur.
Naturbasen kører atlas-projekter for blandt andet sommerfugle, guldsmede og vandnymfer, padder og krybdyr, svirrefluer, biller og karplanter, hvor frivilliges fund løbende bygger billedet af, hvor arterne findes herhjemme.
Sådan bidrager mobilen
Princippet er enkelt: et billede med stedinformation kan være tilstrækkeligt til at hjælpe en forsker et helt andet sted i verden. For den australske Ptilotus senarius betød én tilfældig dag på en kvægstation forskellen mellem en art, der reelt var afskrevet, og en art med et nyt kapitel i bevaringsarbejdet.
