Senest.dk Redaktion
En halv million mennesker er kortlagt af forskere ved Columbia University, og resultatet peger på et overraskende smalt søvnvindue.
Det er hverken syv eller otte timer, men et bestemt interval imellem, der ifølge en ny stor undersøgelse er forbundet med den langsomste biologiske aldring i hjerne, hjerte, lunger og immunsystem.
Forskerne bag studiet, som blev offentliggjort i tidsskriftet Nature den 15. maj 2026, fandt, at den mindste biologiske aldring forekommer hos mennesker, der sover mellem 6,4 og 7,8 timer i døgnet. Både kortere og længere søvn er forbundet med hurtigere aldring i næsten alle organer, oplyser Columbia University Irving Medical Center i en pressemeddelelse om arbejdet.
Studiet er ledet af Junhao Wen, lektor i radiologi ved Columbia University Vagelos College of Physicians and Surgeons. Han og hans kolleger har brugt data fra UK Biobank, en britisk database med helbredsoplysninger fra mere end 500.000 personer.
En U-formet kurve gennem hele kroppen
Det centrale fund er det, forskerne kalder en U-formet sammenhæng mellem søvn og biologisk aldring. Bunden af U’et ligger i det smalle vindue mellem 6,4 og 7,8 timer. Til hver side stiger aldringshastigheden.
Mønsteret går igen på tværs af kroppens systemer, og det viser ifølge Wen, at søvnens betydning rækker langt ud over hjernen og har vidtrækkende konsekvenser for hele fysiologien, fremgår det af meddelelsen fra Columbia.
For at måle kroppens reelle alder byggede forskerne 23 såkaldte aldringsure fordelt på 17 organsystemer. Hvert ur estimerer, om et organ er ældre eller yngre end personens fødselsattest siger, forklarer Neuroscience News i sin omtale af arbejdet.
Tre forskellige måder at måle alder på
Aldringsurene bygger på tre typer biologiske data. Syv af dem er baseret på MRI-skanninger af blandt andet hjerne, hjerte, lever, bugspytkirtel, milt, fedtvæv og nyre. Elleve ure er udledt af proteiner i blodet, og fem er bygget på blodets stofskifte-molekyler, skriver News Medical i sin gennemgang af metoden.
Leveren har for eksempel tre separate ure, fordi den både måles via billeddannelse, proteiner og stofskifte-spor. Det giver et mere nuanceret billede end et enkelt mål for biologisk alder.
Kort og lang søvn er ikke samme problem
Selvom kurven er U-formet, er sygdomsbillederne ved de to ekstremer forskellige.
Kortere søvn er knyttet til depression, angst, overvægt, type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og hjerterytmeforstyrrelser. Længere søvn hænger til gengæld sammen med lunge- og fordøjelsesproblemer, fremgår det af Columbias gennemgang.
Begge yderpunkter er desuden knyttet til en øget risiko for tidlig død, oplyser den officielle pressemeddelelse fra EurekAlert.
Forskelligheden gør, at man ifølge forskerne ikke bør bruge samme strategi til de to grupper — personer med for lidt og for meget søvn bør ikke behandles ens, understreger Junhao Wen.
Sådan finder du dit eget tal
Studiet udpeger ikke et magisk tal, men et interval. For de fleste voksne ligger den mest aldrings-skånsomme søvn altså et sted mellem omkring seks timer og 24 minutter og knap otte timer.
Det præcise punkt i intervallet varierer ifølge forskerne med både organ og køn. Det betyder, at den enkelte må eksperimentere lidt for at finde sin egen plads i zonen, men at både rutinemæssige korte nætter og lange søvn over otte timer ifølge data er forbundet med en kropslig pris.
Studiet kan ikke endeligt bevise, at det er søvnen selv, der bremser eller fremskynder aldringen, da det bygger på selvrapporteret søvn og statistiske sammenhænge. Men koblingen optræder på tværs af så mange organsystemer, at forskerne ser søvn som en oplagt livsstilsfaktor, der kan ændres for at påvirke kroppens reelle alder.
