Senest.dk Redaktion
En britisk fysiker argumenterer for, at livet hænger på en næsten umuligt snæver indstilling af universets fundamentale konstanter.
Hvis Plancks konstant eller elementarladningen lå bare et par procent ved siden af deres faktiske værdi, ville blodets viskositet blive enten så tyk som tjære eller så tynd, at kredsløbet brød sammen. Det er hovedpåstanden i et forskningsarbejde fra Queen Mary University of London, der har fået fornyet international omtale i denne uge.
Arbejdet, der oprindeligt blev publiceret i Science Advances i 2023, har de seneste dage cirkuleret bredt igen efter en aktualiseret presseomtale. Bag det står Kostya Trachenko, professor i fysik, der har specialiseret sig i, hvordan væsker opfører sig på det mest grundlæggende niveau.
Hans pointe er, at universets fundamentale konstanter, altså de tal som naturlovene hviler på, ikke kun skal være finjusteret, for at stjerner og atomer overhovedet kan dannes. De skal også ramme et meget smalt bånd, for at væsker inde i celler kan bevæge sig på en måde, der gør liv muligt. Det kaldes i studiet for et “bio-venligt vindue”.
Når vand begynder at opføre sig som tjære
Viskositet, altså hvor sejt eller flydende et stof er, bestemmer hvor hurtigt blod, lymfe og cellevæsker kan transportere ilt, næring og proteiner rundt i kroppen. Bliver tallet for højt, stivner systemet. Bliver det for lavt, mister kredsløbet trykket.
Trachenko forklarer, at viskositet ikke er et tilfældigt biologisk parameter, men derimod direkte koblet til fysikkens dybeste tal. “Livsprocesser i og mellem levende celler kræver bevægelse, og det er viskositeten, der sætter egenskaberne for denne bevægelse,” siger han i forbindelse med offentliggørelsen.
Konkret peger han på, at en ændring på blot få procent i Plancks konstant, et tal fra kvantemekanikken, eller i elementarladningen, altså den ladning en enkelt elektron bærer, ville være nok til at skubbe blodets viskositet ud af det område, kroppen kan håndtere.
“Hvis vand var lige så sejt som tjære, ville liv ikke eksistere i sin nuværende form eller slet ikke eksistere,” lyder hans formulering.
Et nyt argument i debatten om det finjusterede univers
Idéen om, at universet er finjusteret til liv, er ikke ny. Diskussionen har i årtier handlet om, at hvis tyngdekraften, kernekraften eller den såkaldte finstrukturkonstant havde været bare lidt anderledes, ville stjerner aldrig være tændt, og grundstoffer som kulstof aldrig være dannet.
Det særlige ved Trachenkos tilgang er, at han flytter argumentet helt ned på celleniveau. Selv i et univers, hvor stjernerne lyser, og grundstofferne findes, kunne livet ifølge ham være forhindret, hvis væsker simpelthen ikke kunne flyde rigtigt. I et opfølgende arbejde fra oktober 2023 udvider han pointen og argumenterer for, at både cellulært liv og overhovedet eksistensen af bevidste observatører er afhængigt af viskositet og diffusion.
Hvorfor det betyder noget
Pointen er ikke, at fysikere har bevist, at universet er designet. Det er, at listen over ting, der skal være rigtigt indstillet, før liv er muligt, lige er blevet længere. Tidligere handlede den om stjerner og kerner. Nu handler den også om, hvor hurtigt et molekyle kan glide forbi et andet inde i en celle.
“Enhver ændring i de fundamentale konstanter, op eller ned, ville være lige dårligt nyt for væskestrømning og for liv baseret på væsker,” forklarer Trachenko. Vinduet, han taler om, ser med andre ord ud til at være snævert i alle retninger.
Hvor snævert præcist, og om det bio-venlige bånd kan kvantificeres mere stramt, er spørgsmål, andre forskere nu skal forholde sig til. Trachenko understreger selv, at koblingen mellem viskositet og fundamentale konstanter er et område, der først nu åbner sig som forskningsfelt.
