Senest.dk Redaktion
Det er ikke længden af søvnen, men hvor meget sengetiden svinger, der ser ud til at gøre skade.
Et finsk forskerteam har fulgt mere end 3.000 midaldrende i over et årti og finder, at de deltagere med de mest svingende sengetider havde cirka dobbelt så høj risiko for alvorlige hjertehændelser som dem med en stabil rytme. Resultaterne er netop offentliggjort i fagtidsskriftet BMC Cardiovascular Disorders.
Pointen overrasker forskerne selv, fordi sammenhængen kun gjaldt for sengetiden, ikke for hvornår deltagerne stod op. Effekten viste sig desuden tydeligst hos dem, der i forvejen sov mindre end omkring otte timer i døgnet.
Sengetid på 33 mod 108 minutters variation
Studiet bygger på 3.231 personer fra det såkaldte Northern Finland Birth Cohort 1966, hvor deltagerne fik målt deres søvn med en aktivitetsmonitor i en uge ved 46-års alderen og derefter blev fulgt via sundhedsregistre i over ti år.
I den uregelmæssige gruppe svingede sengetiden i gennemsnit 108 minutter hen over ugen, mod blot 33 minutter i den stabile gruppe. Forskellen mellem at gå i seng klokken 23 hver aften og at variere mellem 22 og lidt over midnat er altså nok til at slå ud i tallene.
Forskellen i opvågning gav derimod ikke samme tydelige udslag, hvilket peger på at det især er rytmen ved sengetid, der har betydning.
Dobbelt risiko, men kun for de korte sovere
I løbet af opfølgningsperioden oplevede 128 af de godt 3.000 deltagere en alvorlig hjertehændelse som blodprop, slagtilfælde eller død af hjertekarsygdom. Risikoen var omtrent dobbelt så høj blandt dem med uregelmæssig sengetid sammenlignet med dem med en stabil rytme.
Sammenhængen gjaldt dog kun for deltagere, der sov mindre end gruppens median på cirka otte timer. For dem der både sov nok og holdt sengetiden nogenlunde fast, sås ingen øget risiko.
“Tidligere forskning har koblet uregelmæssige søvnmønstre til hjertesundhed, men det er første gang, vi har set separat på variation i sengetid, opvågningstid og søvnens midtpunkt og deres uafhængige sammenhæng med alvorlige hjertehændelser”, siger postdoc Laura Nauha fra Universitetet i Oulu, der står bag undersøgelsen.
Hverdagens rytme som risikofaktor
For Nauha peger fundet på, at sengetiden er en slags markør for, hvor stabil hverdagen i øvrigt er. “Vores fund tyder på, at netop regelmæssigheden i sengetiden kan være vigtig for hjertesundheden. Den afspejler hverdagens rytmer og hvor meget de svinger”, siger hun.
Hun fremhæver samtidig, at det er en faktor, mange selv har indflydelse på. “At holde en regelmæssig søvnrytme er én faktor, de fleste af os kan påvirke”, lyder det fra forskeren.
Budskabet stemmer overens med de danske myndigheders råd. Sundhedsstyrelsen anbefaler 7-9 timers søvn i døgnet for voksne mellem 18 og 64 år og opfordrer til at gå i seng og stå op på nogenlunde faste tidspunkter for at fremme en stabil døgnrytme.
Forskerne understreger, at studiet er observerende og ikke kan bevise en direkte årsagssammenhæng. Livsstilsfaktorer som kost, motion og stress kan også spille ind, og deltagerne er fulgt fra én bestemt fødselsårgang i én region. Men kombinationen af korte og uregelmæssige nætter er ifølge forfatterne et mønster, der er værd at holde øje med, hvis man vil passe på hjertet i de næste årtier.
