Du kender sikkert godt situationen.
Når et barn bliver født, bemærker alle straks, hvem de ligner: “Han har sin fars næse,” eller “Hun ligner sin bedstemor.”
Når vi taler om intelligens, forestiller mange sig ofte, at det er en slags usynlig gave, der enten gives ved fødslen - eller ikke.
Men virkeligheden er langt mere nuanceret. Intelligens er nemlig ikke bare noget, vi arver som f.eks. vores fars næse eller vores mors øjenfarve.
Forskningen viser dog, at gener spiller en rolle, selvom intelligens ikke kan reduceres til ét enkelt gen, der bestemmer alt.
Sådan skriver det italienske videnskabsmedie Studenti.
Forestil dig intelligens som et orkester, hvor mange forskellige gener spiller sammen og skaber en kompleks symfoni. I virkeligheden menes det, at kun omkring halvdelen af vores mentale evner er direkte nedarvet gennem vores DNA.
Intelligens er en kompleks blanding af gener, opvækst og livserfaringer - og måske er det moderen, der spiller en større rolle, end vi troede.
Når forskere undersøger, hvor intelligens-generne gemmer sig, peger de ofte på X-kromosomet, som kvinder har to af, mens mænd kun har ét.
Forskere i Glasgow har ifølge Independent fulgt mere end 12.000 unge i mange år og opdaget, at den bedste indikator på et barns intelligens er moderens IQ - uanset faktorer som økonomi, etnicitet eller uddannelse.
Det tyder på, at nogle af de gener, der påvirker vores evne til at lære, tænke og planlægge, har en særlig stærk forbindelse til moderens genetiske bidrag.
Derfor kan det være, at intelligens i højere grad går i arv fra moren, men det er langt fra hele sandheden.
Det betyder ikke, at fædrene ikke også har en vigtig rolle. Intuition, følelser og andre mentale egenskaber - ofte forbundet med faderens genetik - spiller også ind.
Selvom generne skaber rammen, er det livets oplevelser og de mennesker, vi omgiver os med, der afgør, hvordan vores potentiale udvikler sig.
Både forældre, lærere, venner og omgivelserne spiller en afgørende rolle i at forme vores hjerner og gøre os klogere.
