Der er måske en gruppe arbejdere, som har været så heldige at få løn for timer, de ikke skulle have haft, på grund af en fejl i lønsystemet.
Nogle vælger måske at lade det passere, men over tid ville de fleste sandsynligvis nævne det på arbejdspladsen.
Samvittighed og moral var dog to ting, som en mand manglede, da han modtog løn i seks år uden at møde op på arbejdet.
Den 69-årige spanier Joaquín García formåede nemlig at udeblive fra sit job i seks år uden at nogen lagde mærke til det – indtil han ironisk nok blev hædret for sin lange tjeneste.
Det rapporterer det spanske medie Thelocal.
Joaquín var bygningsinspektør ved et vandbehandlingsanlæg i Cádiz, Spanien, og havde arbejdet for den lokale regering i mere end 20 år. Da arbejdsmiljøet blev mere stressende, valgte han en utraditionel løsning: han holdt simpelthen op med at møde op.
Utroligt nok lykkedes det ham i seks år at modtage sin årlige løn på 282.200 danske kroner uden at udføre noget arbejde.
Man kan undre sig over, hvordan dette kunne gå ubemærket hen. Forklaringen ligger i en blanding af bureaukratiske fejl, en kompleks arbejdsstruktur og en stor portion held.
Joaquíns fravær blev overset på grund af en forveksling mellem to afdelinger, som hver især troede, at den anden havde styr på hans opgaver.
Bliver opdaget grundet loyalitetsbonus
Situationen blev komisk, da Joaquín blev nomineret til en pris for sine 20 års tjeneste. Da hans chefer indkaldte ham til ceremonien, opdagede de, at han ikke havde været på kontoret i seks år.
Da han blev konfronteret, indrømmede Joaquín sit fravær, men forklarede, at han var blevet mobbet på arbejdspladsen og undgik konflikter ved at blive væk.
I sin fritid havde han studeret filosofi og brugt sin orlov. "Jeg undrede mig over, om han stadig arbejdede der, om han var gået på pension, eller om han var død? Men lønningslisten viste, at han stadig modtog løn," fortalte viceborgmester Jorge Blas til den spanske avis El Mundo.
Til sidst blev Joaquín pålagt at tilbagebetale 205.000 kroner, den maksimale bøde han kunne få. På trods af dette indgav han en klage mod bøden, og nogle mennesker beundrede endda hans dristighed og morede sig over situationens absurditet.