Et hold af forskere fra Arkæologisk Institut ved Dublin Universitet, bestående af irske, slovenske og serbiske forskere, var ansvarlige for opdagelsen af et netværk af gamle megastrukturer i Karpaterne i Centraleuropa.
Kombinationen af dataanalyse, satellitbilleder og luftfotografier gjorde det muligt for forskerne at genskabe et forhistorisk landskab, der omfattede mere end 100 interessante steder. Det skriver Tempo.
Hovedforfatteren af denne undersøgelse udtalte, at analysen af denne type strukturer (hovedsageligt defensive) kan hjælpe med at forklare fremkomsten af store fæstninger, som var karakteristiske for bronzealderen og udgjorde de største defensive strukturer indtil jernalderen.
De to mest kendte eksempler på denne type befæstninger findes i Rumænien (Cornesti Iarcuri), nord for byen Timișoara, og i Serbien (Gradiste Idos), i et område tæt på den rumænske grænse.
Forfatterne af denne undersøgelse hævder, at samfundet, der besatte disse lokaliteter, var komplekst, hierarkisk og socialt indflydelsesrigt, og at det med tiden, i den sene bronzealder (mellem 1600 og 1200 f.Kr.), blev stadig mere komplekst, hvilket øgede skalaen og tætheden af megastrukturerne, i modsætning til andre teorier, der hævdede det modsatte.
"Bronzealderen udviklede sig mellem slutningen af det tredje og midten af det første årtusinde f.Kr., kendetegnet ved besættelse af frugtbare dal- og bjergområder, hvor bosættelser blev etableret, og ved udviklingen af bronzemetalurgi," lyder det.
De ovennævnte strukturer var forløberne for de senere befæstede bosættelser, der bredte sig over hele Europa, og blev opdaget ved hjælp af fjernmålingsteknologi samt feltarbejde kombineret med mindre udgravninger.
Specifik karakterisering
For at illustrere mængden og størrelsen af de nyligt opdagede strukturer besluttede forfatterne af denne undersøgelse at navngive dette kompleks som Tisza Site Group (TSG), da de er beliggende langs floden Tisza.
Denne flod er en af de vigtigste i Centraleuropa, da den har sit udspring i Karpaterne i en højde på 2020 meter og løber næsten 1000 km, før den munder ud i Donau ved den serbiske by Novi Sad.
TSG dannede et samarbejdende fællesskab spredt langs floden, hvor de forskellige landsbyer og deres befæstninger lå ikke mere end 5 km fra hinanden. Denne form for organisatorisk kompleksitet tyder på, at TSG var et vigtigt innovationscenter i forhistorisk Europa.
For eksempel er Gradiste Idos-befæstningen omgivet af en voldgrav, der strækker sig over mere end 30 km, hvilket er markant større end befæstningerne fra de samtidige mykenske, hittitiske og egyptiske civilisationer.
På trods af al denne tilsyneladende innovation kollapsede de folk, der boede i TSG, omkring 1200 f.Kr. I denne periode kollapsede flere kongeriger, imperier, byer og samfund i Centraleuropa og Sydeuropa samt i Sydvestasien og Nordafrika. Opdagelsen af disse lokaliteter giver en hidtil uset indsigt i livet i den sene bronzealder.
