For over 4 milliarder år siden, ved Solsystemets oprindelse, ramte et himmellegeme på størrelse med Mars Jorden. Vores planet overlevede knap nok, men Månen blev dannet og har trofast fulgt os siden.
Astronauter fra Apollo-programmet bragte en prøve af materialet fra Månen med til Jorden i 1972, men metoderne på det tidspunkt tillod ikke præcise analyser. Takket være forskere fra Northwestern University i USA, er nye fascinerende detaljer dukket op.
Prøverne indeholder små krystaller, der er dannet for milliarder af år siden, ifølge det videnskabelige tidsskrift 'Geochemical Perspectives Letters'.
Studiets hovedforfatter, Philipp Heck, har forklaret, at den enorme energi fra kollisionen udsatte klipperne for temperaturer høje nok til, at de smeltede.
Men ifølge forskeren var disse forhold ugunstige for dannelsen og overlevelsen af zirkon-krystaller. Han mener, at de kun kunne dannes efter afkøling og korrekt dannelse af Månen, og dermed afslører de dens faktiske alder.
For at vurdere prøvens kemiske sammensætning blev massespektrometri-teknikken brugt, som måler masse-til-ladning-forholdet. Det blev konstateret, at der i zirkon-krystaller sker radioaktivt henfald af atomer. Ustabile isotoper af grundstoffer som uran bliver omdannet til stabile isotoper som bly.
Forholdet mellem disse isotoper i prøven tillader estimering af dens alder. Som resultat blev det fastslået, at Månen er mindst 40 millioner år ældre end hidtil antaget. Om dette ændrer nogens liv er tvivlsomt, men i Hecks mening er det bestemt værd at rette lærebøgerne.
Det vidner også om, at det ikke altid er sandt, hvad der står i lærebøgerne. Det kan nemlig ikke udelukkes, at der står noget, som ender med at blive modbevist på et senere tidspunkt. Præcis som det har vist sig at være tilfældet her.
