Sfinkser er frygtindgydende væsener med oprindelse i gammel egyptisk og græsk mytologi. De er kendetegnet ved deres menneskehoved, løvekrop og nogle gange endda ørnevinger. Den mest berømte er måske 'Den Store Sfinks i Giza', som er cirka 4.500 år gammel, 20 meter høj og hele 73 meter lang.
Indtil for nylig antog man, at disse monumenter udelukkende var menneskeskabte. Dr. Ristroph og hans team har fremsat en anden hypotese: 'Hvad nu hvis sfinksens form delvist skyldes naturlig erosion?'.
"Det ser ud til, at sfinkslignende former overraskende nok kan opstå ved erosion af materialer udsat for kraftige strømme," sagde medforfatter Dr. Leif Ristroph ifølge HLN.
For at undersøge denne teori forsøgte forskerne at efterligne vejrbetingelserne for 4.500 år siden i Egypten i deres laboratorium.
De undersøgte vindens påvirkning og hvordan den transformerede de omgivende klipper til bemærkelsesværdige formationer kendt som 'yardangs'. Yardangs er naturligt skabte strukturer, der ofte ligner siddende eller liggende dyr.
I deres eksperiment brugte forskerne bløde lerklumper med hårdere materiale for at skabe et landskab svarende til det nordøstlige Egypten. Derefter sendte de en hurtigt strømmende vandstrøm gennem en tunnel med ler for at efterligne de kraftige vinde, der i oldtiden kunne have påvirket sfinksernes form.
Til deres overraskelse opnåede de en form, der stærkt lignede en sfinks. Det hårdere materiale i lerklumpen blev til hovedet på sfinksen, mens andre træk som nakke, ben og ryg også blev synlige.
Forskerne formoder, at de gamle egyptere måske har observeret lignende yardangs. Disse observationer kan have inspireret dem til at forme disse klippeformationer til de mytiske væsener, der i dag er kendt som sfinkser.
