Når tornadoer rammer befolkede områder, er de umulige at overse. De er både larmende, farlige og ødelæggende, og efterlader sig ofte et ødelagt landskab. Men hvad sker der, når de raser gennem øde og ubeboede områder?
Selv uden vidner efterlader tornadoer stadig spor i landskabet, som forskere i Australien for nylig har opdaget. Ved at undersøge et mystisk mærke på jorden fastslog de, at en kraftig tornado havde passeret gennem ørkenen for to år siden – uden at nogen havde opdaget det før nu.
Resultaterne blev offentliggjort i Journal of Southern Hemisphere Earth Systems Science.
Tidligere på året gennemgik en mand satellitbilleder fra Google Earth af Nullarbor-sletten i det sydlige Australien. Denne flade, tørre og træløse slette strækker sig over grænsen mellem South Australia og Western Australia.
Manden var oprindeligt på jagt efter huler, men fandt i stedet en mærkelig form på jorden. Den lignede en lang, smal linje, der strakte sig fra øst til vest. Linjen var ikke helt lige, men snoede sig og dannede et dybt V på et tidspunkt. Formen mindede om en mågesvingning, som Peter de Kruijff beskriver for Australian Broadcasting Corporation.
Nyheden om opdagelsen nåede forskere ved Curtin University i Perth. Efter at have gennemgået historiske satellitbilleder og vejrdata indså de, at denne mærkelige form var et tegn på en tornado.
"Uden moderne teknologi ville dette enestående eksempel på naturens kraft være blevet overset," skriver geoforsker Matej Lipar, hovedforfatter af undersøgelsen, i The Conversation.
Forskerne fastslog, at tornadoen passede området mellem den 16. og 18. november 2022, hvor et lavtrykssystem og en koldfront kunne have udløst voldsomme vejrfænomener.
Da forskerne besøgte Nullarbor-sletten, var mærket stadig tydeligt – 18 måneder efter stormen. Sporet var 11 kilometer langt og mellem 160 og 250 meter bredt, og indeholdt såkaldte 'cycloidale mærker', som er mørke cirkler dannet af tornadoens kraftfulde sugevirvler.
Baseret på deres observationer vurderer forskerne, at tornadoen sandsynligvis tilhørte kategori F2 eller F3 på Fujita-skalaen og kan have nået hastigheder på over 200 kilometer i timen. Tornadoen varede mellem 7 og 13 minutter og bevægede sig mod øst med uret.
Der er dog ikke enighed om, at sporet alene kan afsløre så mange detaljer. Da tornadoen ikke beskadigede bygninger og ingen var vidne til hændelsen, er det vanskeligt at vurdere dens præcise styrke.
"F2- og F3-tornadoer er sjældne i Australien og er typisk forbundet med stærkere og længerevarende tordenvejr," siger meteorolog John Allen fra Central Michigan University. Han påpeger dog, at de cycloidale mærker sandsynligvis bekræfter, at en tornado har ramt området.
Undersøgelsen viser, at satellitbilleder kan være et værdifuldt værktøj for meteorologer, især i fjerntliggende områder. Resultaterne understreger også naturens uforudsigelige og voldsomme kraft – nogle gange uden vores viden.
"Ekstremt vejr kan ramme hvor som helst og når som helst," afslutter Lipar.
