Jagten på liv på Mars tager stort skridt fremad: NASA gør opdagelse planetens overflade

11/11/2024 16:47

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock.com
Ny forskning har fokuseret på en række slugter på Mars' overflade, der kan give de rette betingelser for liv.

Mest læste i dag

Jagten på liv på Mars er rykket et skridt tættere på, efter forskere har fundet ud af, hvor det er mest sandsynligt at kunne eksistere.

Ny forskning viser, at solens stråling ville dræbe liv på Mars' overflade, men der findes beskyttede områder, hvor mikrobielt liv kunne opretholdes. Det skriver Yahoo News.

Forskerne har identificeret, at den mest lovende mulighed for liv er blot få centimeter under overfladen, omkring is, der indeholder små mængder støv – noget, der minder om forholdene i Alaska.

Dette miljø ville kunne understøtte organismer, der udnytter lysenergi til fotosyntese, samtidig med at de er beskyttet mod den skadelige ultraviolet stråling.

En anden mulig 'beboelig zone' kunne findes flere meter under overfladen, men det kræver, at isen er meget ren, så sollyset kan trænge længere ned.

I begge scenarier tyder computerbaserede modeller på, at små mængder smeltevand kunne skabe et levested for simple livsformer som alger, svampe og cyanobakterier.

Selvom forskere i årtier har ledt efter tegn på liv på Mars, er der stadig ingen beviser for, at der er liv der. Det betyder, at mennesker måske er alene i solsystemet. Den nye forskning vil dog hjælpe forskere med at finjustere deres søgeområder i fremtidige missioner.

Billeder taget af NASA's Mars Reconnaissance Orbiter, en rumsonde designet til at finde vand på Mars, har fremhævet flere slugter i Terra Sirenum og Dao Vallis, hvor de rette betingelser kunne være til stede. De hvide områder på billederne indikerer, hvor der er støvet is.

Ledet af planeteksperten Dr. Aditya Khuller fandt forskerholdet ud af, at Mars' polarområder er for kolde til denne proces, men at smeltning kan finde sted i områder med mellembreddegrader, hvor temperaturen er høj nok til, at isen kan smelte.

"Hvis vi skal finde liv et sted i universet i dag, er Mars' isforekomster sandsynligvis et af de mest tilgængelige steder at lede," sagde Khuller.

Forskningen er udført af California Institute of Technology og NASA's Jet Propulsion Laboratory i det sydlige Californien og blev offentliggjort i tidsskriftet Communications Earth & Environment.