Signalet, der er kendt som en "Fast Radio Burst" (FRB), har rejst over syv milliarder lysår, men det mest bemærkelsesværdige er ikke afstanden – det er oprindelsen.
Det skriver Illustreret Videnskab.
Et ekko fra universets tidlige dage
De mystiske Fast Radio Bursts er ekstremt energirige radiobølgeudbrud, der varer blot få millisekunder, men i denne korte tid udsender de mere energi end vores sol gør på flere hundrede millioner år.
Tidligere har forskere forbundet disse signaler med store, aktive galakser fyldt med unge stjerner, hvor intense magnetfelter kunne forklare deres opståen.
Men en ny opdagelse udfordrer denne teori.
Et hold af forskere fra Universitetet i Amsterdam har sporet et af disse signaler, FRB 20190208A, tilbage til en lille og svag dverggalakse – et sted, hvor ingen havde forudset, at de ville finde det.
En opdagelse, der sætter spørgsmålstegn ved videnskaben
Studiet, der blev offentliggjort i The Astrophysical Journal Letters, viser, at galaksen er op til 100 gange svagere end de galakser, hvor FRB'er normalt observeres.
"Det var en stor overraskelse," fortæller astronom Danté Hewitt fra Universitetet i Amsterdam. "Vi troede, vi vidste, hvor vi skulle lede efter disse signaler, men denne opdagelse viser, at vi måske har haft fokus på de forkerte steder i universet."
Flere forskere har tidligere spekuleret i, at FRB'er kunne stamme fra magnetarer, neutronstjerner med ekstremt stærke magnetfelter.
Men det faktum, at et sådant signal er blevet fundet i en dverggalakse, rejser nu tvivl om, hvorvidt alle FRB'er stammer fra samme kilde.
Opdagelsen af FRB 20190208A åbner op for nye spørgsmål om, hvordan disse signaler dannes, og hvilke processer der ligger bag dem.
Hvis sådanne kraftige udbrud kan stamme fra små, svage galakser, kan der være langt flere af dem, end vi tidligere har antaget.
