Forkert medicinering kan medføre alvorlige bivirkninger som tarmperforation, blodpropper, leverskader eller hjertesvigt, hvis den ikke passer til den rette patient.
Forskere fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet og Reumatologien i Universitetsklinik for Innovative Patientforløb i Silkeborg har dog udviklet en omfattende tjekliste til vurdering af nyere lægemidler, der anvendes til behandling af gigtsygdomme.
”Med det stadigt voksende antal lægemidler på markedet er det blevet mere udfordrende for sundhedspersonale at udskrive medicin uden at risikere alvorlige bivirkninger,” forklarer lektor Tue Wenzel Kragstrup, som er medforfatter til den netop offentliggjorte artikel i tidsskriftet Drug Safety.
Tjeklisten, der præsenteres i artiklen, er designet til at forhindre, at patienter får medicin, de ikke kan tåle.
”Med over 20 forskellige gigt-lægemidler, der hver har op til ti specifikke kontraindikationer eller særlige forholdsregler, er der et akut behov for avancerede støtteværktøjer til læger og apotekere,” siger Tue Wenzel Kragstrup.
Tjeklisten gør det muligt for læger hurtigt at få et overblik over patientens helbredstilstand og identificere eventuelle sygdomme eller problemstillinger, der kan begrænse brugen af visse lægemidler.
Principperne kan bruges bredt
Tjeklisten er den første af sin slags og er udarbejdet gennem en grundig analyse af indlægssedler og internationale behandlingsguidelines fra Europa og USA, baseret på data fra både EMA og FDA.
Selvom den primært er beregnet til læger, der behandler de 700.000 danske patienter med gigtsygdomme, er studiet også relevant for andre læger og patienter, da det belyser risici ved medicinering og viser behovet for værktøjer til at forbedre sikkerheden ved udskrivning af medicin. Dette påpeger læge Lykke Skaarup, der også har bidraget til dataarbejdet i studiet.
”Metoden bag tjeklisten kan anvendes på tværs af forskellige sygdomsområder, da vi har dokumenteret en systematisk tilgang til at identificere kontraindikationer og særlige forholdsregler for en gruppe af lægemidler,” forklarer hun.
Eksempler på andre områder, hvor en lignende tjekliste kunne være nyttig, omfatter blodtrykssænkende, migrænelindrende eller kolesterolsænkende lægemidler.
Studiet har gjort medicinoplysninger mere overskuelige og tilgængelige, hvilket hjælper læger med at træffe bedre informerede beslutninger og dermed reducere risikoen for bivirkninger og forbedre sikkerheden for patienter med inflammatoriske gigtlidelser.
Tue Wenzel Kragstrup bemærker, at resultaterne understøtter tidligere undersøgelser, der har påpeget behovet for bedre sikkerhed ved medicinering.
”Vi håber, at vores arbejde vil bidrage til en sikrere og mere effektiv behandling af gigtsygdomme,” siger han.
Tjeklisten vil løbende blive opdateret med ny forskning og rapporterede bivirkninger, og forskerne arbejder på at implementere AI-drevne støtteværktøjer til at håndtere denne opgave.
Bag om forskningsresultatet
Studiet er en systematisk gennemgang af litteratur – det fokuserer på sygdommene kronisk leddegigt, psoriasisgigt, rygsøjlegigt og børnegigt.
Det er lavet i en international arbejdsgruppe med deltagelse af samarbejdspartnere fra bl.a. Department of Clinical Pharmacology and Therapeutics, Austin Health, Melbourne, Australia.
Læs den videnskabelige artikel her.
