Arkæologisk forskning i Mellemøsten afslører, hvordan en længe glemt civilisation brugte hidtil ukendte sprog til at fremme multikulturalisme og politisk stabilitet. De banebrydende opdagelser kaster også nyt lys over, hvordan tidlige imperier fungerede. Det skriver The Independent.
Løbende udgravninger i Tyrkiet - i ruinerne af det gamle hovedstad for det Hittitiske imperium - giver bemærkelsesværdige beviser på, at den kejserlige embedsstand omfattede hele afdelinger, der helt eller delvist var dedikeret til at undersøge de religiøse skikke hos underlagte folk.
Beviserne tyder på, at deres ledere i det andet årtusinde f.Kr. beordrede deres embedsmænd til at nedskrive religiøse ritualer og andre traditioner fra de underlagte folk på deres respektive lokale sprog - men i Hittitisk skrift - for at bevare disse traditioner og inkorporere dem i imperiets inkluderende multikulturelle religiøse system.
Indtil videre har moderne eksperter i oldtidssprog opdaget, at Hittitiske embedsmænd bevarede og nedskrev religiøse dokumenter fra mindst fem underlagte etniske grupper. Det seneste eksempel blev fundet sidste år. Det viste sig at være skrevet på et hidtil ukendt mellemøstligt sprog, som har været glemt i op til 3.000 år.
Gennem årtier er der blevet fundet omkring 30.000 komplette og fragmentariske lertavler i ruinerne af den gamle Hittitiske hovedstad Hattussa, der nu er kendt som Bogazkoy. Den ligger omkring 160 kilometer øst for Tyrkiets hovedstad, Ankara.
Størstedelen af dem var skrevet på imperiets hovedsprog: Hittitisk. Men Hittiternes embedsmænd skrev omkring 5 procent af dem helt eller delvist på sprogene fra imperiets minoritetsgrupper – folk som Luwierne (sydøstlige anatolier), Palaiere (fra en del af det nordvestlige Anatolien), Hattierne (centrale Anatolien) og Hurrierne (fra Syrien og det nordlige Mesopotamien).
Det senest opdagede minoritetssprog, der blev nedskrevet af embedsmænd (og tidligere ukendt for moderne forskere), kaldes Kalasmaisk. Det ser ud til at være blevet talt af et underlagt folk i et område kaldet Kalasma på imperiets nordvestlige grænse.
Opdagelsen tyder på, at selv de mest obskure sprog i imperiet blev nedskrevet, studeret og bevaret i skriftlig form. Dette åbner muligheden for, at andre små hidtil ukendte mellemøstlige sprog vil blive opdaget i de særlige skriptorier, som arkæologerne udgraver ved Bogazkoy.
Imperiets embedsmænd skrev alle deres manuskripter i en Hittitisk version af et allerede eksisterende mesopotamisk-udviklet skriftsystem (verdens ældste skrivesystem) kaldet kileskrift, der bestod af kileformede streger arrangeret i grupper, der repræsenterer stavelser. Det område af Mellemøsten, som nu er Tyrkiet, var i oldtiden særligt rigt på sprog.
Sproglig mangfoldighed afhænger ofte af topografi. Jo flere bjerge og isolerede dal-systemer, jo flere sprog har tendens til at udvikle sig og overleve. I øjeblikket kendes kun fem minoritetssprog fra det bronzetidens Hittitiske imperium - men i virkeligheden kan der, givet den bjergrige topografi, meget vel have været mindst 30 stk.
Lige ved siden af det gamle Hittitiske imperium lå Kaukasus-bjergene, som stadig i dag rummer omkring 40 sprog. Det Hittitiske sprog er verdens ældste attesterede indo-europæiske sprog.
De tidligste inskriptioner dateres tilbage til det 16. århundrede f.Kr. Som et indoeuropæisk sprog er det beslægtet med de fleste moderne europæiske sprog (inklusive engelsk) samt mange asiatiske sprog (inklusive iranske og mange indiske sprog). Trods et tidsmellemrum på 3.000 år har oldtidens Hittitisk og moderne engelsk snesevis af ord til fælles.
Watar var for eksempel Hittitisk for 'vand'. Duttar var hoveddelen af det Hittitiske ord for 'datter'. 'Vin' var wiyana, mens card var 'hjerte/kardio', og newa var deres ord for 'ny'. Udgravningerne af de gamle skriptorier i Bogazkoy vil give eksperter bedre mulighed for at forstå udviklingen af gamle bronzetidens indo-europæiske sprog, som engelsk fjernt er beslægtet med.
Udgravningerne ledes af professor Andreas Schachner fra det Tyske Arkæologiske Institut i Istanbul – med undersøgelsen af teksterne på lertavlerne foretaget af palæolingvister fra Würzburg og Istanbuls universiteter.
"Bronzealderens Mellemøstlige historie er kun delvist forstået - og opdagelsen af yderligere lertavler hjælper forskere med at udvide vores viden markant," sagde ekspert og professor Daniel Schwemer, der er ansat hos Würzburg Universite, som leder undersøgelsen.
Udgravningerne ved Bogazkoy giver i øjeblikket mellem 30 og 40 nye kileskriftstavler eller fragmenter hvert år. Bogazkoy (det gamle Hattusa) er særlig vigtig, fordi det som centrum for det Hittitiske imperium (omkring 1650 f.Kr. til 1200 f.Kr.) var hovedstad for et af verdens første store imperiale politiske systemer. Det var derfor hjemsted for en af verdens første betydelige dokumentproducerende embedsværk.
Det Hittitiske imperium strakte sig fra Det Ægæiske Hav i vest til det nuværende nordlige Irak i øst og fra Sortehavet i nord til Libanon i syd.
Civilisationen ændrede fundamentalt menneskehedens historie, da dens teknologiske innovationer (især brugen af jern, udviklingen af sofistikerede ultralette vogne og oprettelsen af en betydelig embedsværk) muliggjorde en udvidelse af krigsførelse og regeringsførelse samt skabelsen af stadig større imperier.
Den igangværende arkæologiske forskning ved Bogazkoy kaster bemærkelsesværdigt nyt lys over, hvordan den Hittitiske civilisation fungerede - og dermed på, hvordan den hjalp med at forvandle menneskehedens historie.
