En beslutning i SuperBrugsen viste sig at være den helt rigtige.
Ikke desto mindre skulle det vise sig, at en kupon, der blev købt hos SuperBrugsen i Bjæverskov, gjorde weekenden meget bedre for en heldig dansker.
Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.
Den heldige dansker kan nemlig nu kalde sig mangemillionær efter at have ramt plet på de syv rigtige tal i Joker. Gevinsten var på solide 8.902.665 kroner.
Tre nye millionærer lørdag aften
Udover den store vinder i Joker, blev der også fundet to vindere af Millionærgarantien.
For vanen tro skal der også findes to vindere af Millionærgarantien, når der hver lørdag bliver trukket lod om 2x1 million kroner blandt alle spillede rækker.
- Den første vinder af Millionærgarantien havde spillet med via mobilen og er fra Faaborg-Midtfyn Kommune.
- Den anden vinder af Millionærgarantien havde købt sin kupon i SuperBrugsen Fensmark.
- Det er en stor glæde at være med til at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier, siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, og tilføjer:
- Også selvom det sker hver evig eneste uge. Vinder man et større beløb hos os, bliver man tilbudt særlig rådgivning, så vi sikrer, at man får en god start på livet som millionær – eller mangemillionær.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke.