Den 29-årige skuespiller og programvært er så vild med sit idol, Mattels ikoniske Barbie-dukke, at hun har brugt enorme summer på at ligne den.
Hun er endda blevet kaldt "Barbie of Iraq" af nogle fans på grund af hendes blonde lokker og karakteristiske træk, skriver Daily Mail ifølge Sosialnytt.
Efter mere end 43 kosmetiske operationer har Dalia Naeem afsløret sit "nye" ansigt, hvor hendes næse er blevet mindre, hendes læber er blevet fyldigere, og hendes øjenbryn er blevet buskede - alt sammen for at ligne Barbie-dukken.
Det "nye" ansigt er blevet afsløret i en video på sociale medier, hvortil nogle har kommenteret, at hun ligner en "zombie", mens andre er fascineret af hendes forvandling.
I videoen, som du kan se herunder, kan man se Dalia Naeem posere ved siden af sin makeupartist, som ifølge Daily Mail fortæller hende: "Du ser så smuk ud, min skat. Ligesom Barbie."
Dalia Naeem - med sin lillebitte næse og kæmpestore - svarer: "Din makeup er Barbie."
I de seneste måneder siges Dalia Naeem at have gennemgået adskillige kosmetiske indgreb, såsom lip-fillers og en brystforstørrende operation.
Se før og efter billeder af "Barbie of Iraq" herunder.
Ikke den eneste
Den 29-årige er ikke den eneste med en Barbie-fascination.
En tidligere model ved navn Tonya Ruiz har en Instagram-konto kaldet "Grandma Gets Real", hvor hun lægger billeder op af Barbie i realistiske situationer og har ændret dukkerne, så de ligner hendes familie og venner.
Mens Dalia Naeem har brugt kosmetiske indgreb for at ligne Barbie, har Tonya Ruiz altså valgt at ændre dukkerne.