Kun i denne måned: Lotto giver ’trøstepræmier’ for i alt 20 millioner

01/05/2023 09:13

|

Thea Andersen

Foto: Shutterstock.com Foto: Shutterstock.com
I maj måned giver Lotto ’trøstepræmier’ særligt til dem, der ikke vinder millionen: I alt er der 200 gevinster á 100.000 kroner – altså i alt 20 millioner kroner – på højkant. Så husk at gemme din kupon i maj, også selvom du ikke vandt i første omgang.

Mest læste i dag

Der er nu engang noget særligt dansk over at holde med dem, der ikke vinder; med underdog’en, med taberen.

Derfor indfører Lotto nu en særlig trøstepræmie særligt til dem, der ikke vinder millionen i første omgang, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

- Det er jo ikke alle, der kan være heldige og vinde den helt store præmie i Lotto. Hver gang, der er nogen, der vinder en million, så er der også nogen, der ikke gør, og det synes vi egentlig er lidt synd, siger Malene Mølgaard, der er administrerende direktør hos Danske Lotteri Spil, der står bag Lotto, og tilføjer:

- Vi synes, at de skal have et skulderklap, en krammer eller en trøst af en art. Derfor indfører vi i maj en særlig form for trøstepræmier, så det ikke gør helt så ondt, at det glippede med den helt store gevinst.

Normalt er trøstepræmier ikke noget at skrive om, men når det nu er Lotto, der laver trøstepræmier, så er vi i en anden liga: I hele maj måned er der helt eksklusivt 200 x 100.000 kroner på højkant til ’taberne’, som ikke vinder i første omgang.

Hvis man vil være med i kampen om at vinde en trøstepræmie, så skal man spille Lotto i maj måned: Alle spillede Lotto-rækker til trækningerne den 6., 13., 20., og 27. maj er med i puljen.

Alle 200 trøstepræmier bliver uddelt på én gang i et brag af en fest-lodtrækning efter den ordinære Lotto-trækning den 27. maj.

Det skal i øvrigt siges, at trøstepræmierne er for alle, og ikke kun forbeholdt dem, der ikke har vundet.

Eftersom det er alle spillede rækker i maj måned 2023, der indgår i lodtrækningen, er ens række også med, hvis man har vundet en stor gevinst. Så under alle