Instruktør om Julie Zangenberg: Hun er lidt af en diva og har ekstreme krav

13/01/2021 15:58

|

Lukas Jepsen

Foto: Julie Zangenberg/Instagram

Mest læste i dag

Den 32-årige skuespiller skulle have medvirket i anden sæson af webserien ”GG Horsens” men det blev altså ikke til noget.

Julie Zangenbergs karakter, Sandra, i webserien ”GG Horsens” skulle have været med i sæson to af serien, og en aftale var ifølge instruktør Morten Urup på plads, men faldt igennem til sidst, da skuespilleren stillede alt for store krav - det skriver SE og HØR.

"Sandra" bliver af en anden karakter, spillet af Christian Fuhlendorff, beskrevet som ”soen over alle søer”.

Morten Urup har i podcasten ”De Danske Guardians” forklaret om hele misæren.

” Hvis man kender lidt til første sæson, så er Julie Zangenberg det, man kalder lidt en diva. Hun har nogle meget ekstreme krav og tænker meget højt om sig selv,” – Siger han og fortsætter:

”For en måned siden kræver hun, at hendes bedste ven skal være fotograf på sæson to. Det siger vi nej til i produktionen, og pludselig kan Julie Zangenberg ikke se sig selv i serien mere,”

Zangenbergs karakter får derfor også nogle hug, da de andre karakterer taler om hvorfor ”Sandra” er væk.

”Uanset hvad, skal man jo italesætte at karakteren er væk. Det er ikke Julie der får slagene, det er hendes karakter. Der er ikke noget ondt i det. Jeg håber, at hun har noget selvironi i forhold til det,” – Siger instruktøren.