Nogle af tegnene gør det med charme, andre med skyld – og ét af dem efterlader dig i tvivl om din egen virkelighed.
Vi kender dem alle sammen. Dem, der altid lige får drejet samtalen, så det ender med, at du siger undskyld – selvom du egentlig ikke gjorde noget galt.
Ifølge astrologien er nogle stjernetegn bare bedre til den slags end andre. Det skriver relationsmediet Bonobology, der har samlet de syv tegn, astrologer kalder for de fødte mestermanipulatorer.
Og lad det være sagt med det samme: Det her er astrologi og underholdning, ikke videnskab. Men genkendeligt er det.
Øverst troner Skorpionen, der ifølge mediet er ekspert i skyld-spillet. Med skarp overtalelse kan den vende bordet, så det er dig, der ender med at tvivle på din egen opfattelse af virkeligheden.
Så kommer Krebsen, den forsigtige manipulator. Den bruger sin stærke intuition som et skjold, og når følelserne føles truet, kan den gå over i ren følelsesmæssig manipulation for at beskytte sig selv.
Tvillingen regnes for det mest manipulerende tegn af dem alle. Den er kvik og intelligent, men bruger ofte sin snilde til at skubbe skylden over på andre, når den selv fortryder noget.
Mere overraskende er måske Fisken, der spiller det gode menneske-kortet. Fisken har ry for at være selvopofrende og følsom, og netop derfor glider dens manipulation ofte helt under radaren.
Løven kaldes den mest intelligente manipulator. Den gemmer sig bag en facade af ærlighed. Som Bonobology formulerer det, bruger Løven “ærlighedens slør” til sin egen fordel.
Vægten er den uskyldige af slagsen. Med charme, komplimenter og en god portion ubeslutsomhed får den drejet både mennesker og situationer, præcis som den vil have det.
Og til sidst Jomfruen, den passiv-aggressive manipulator. Den arbejder med hentydninger og små vink, indtil du selv tror, at den gode idé var din egen fra starten.
Om man tror på stjernerne eller ej, er listen god underholdning – og måske en lille anledning til at tænke over, hvem i omgangskredsen der lige passer lidt for godt på beskrivelsen. Astrologerne har i øvrigt også kåret de stjernetegn, de mener er mest utro.